Annonce:
Annonce:

Tudefjæs på TV 2: Stop jer selv!

Elendigheden eskalerer i 'Toppen af poppen', der prøver at slå egen rekord for tuderi i bedste sendetid

Alex Vargas sidder for bordenden, når de stakkels deltagere græder igen og igen. Foto: Per Arnesen/TV 2
Alex Vargas sidder for bordenden, når de stakkels deltagere græder igen og igen. Foto: Per Arnesen/TV 2
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

'Toppen af poppen', 11. sæson, afsnit 5, TV 2, 3. oktober

Popkunstnere er jo generelt nogle følsomme typer, men bortset fra Mads Langer er ingen vel mere følsom end Alex Vargas, der ofte fremstår så sensitiv, at man skal have en meget stor fladskærm for at rumme mandens sindsstemninger.

- Jeg forventer et højt niveau af tuderi, konstaterer Simon Kvamm da også, inden Vargas sætter sig for bordenden som aftenens hovedperson i Danmarks svar på Grædemuren, ’Toppen af poppen’.

Kvamm skal vise sig at få mere ret, end han nok havde frygtet, men før forsamlingen bliver rørt som grøntsager i en smoothieblender, forsøger programmets stjerne atter at redde elendigheden.

I selskab med sit aktuelle band, Hugorm, der ikke ligefrem har bidt sig fast i den brede ende af befolkningen, serverer Kvamm en gakket udgave af Vargas’ eneste lille hit, ’Shackled Up’, i en grillbar. 

Annonce:

Bremser flæberiet
Hugorm formår minsandten at få den ydmyge pølserestaurant til at lyde som et professionelt pladestudie, og ikke for første gang sidder man med en fornemmelse af, at liveoptrædenerne i ’Toppen af poppen’ er mere døde end live.

Den forlorne stemning fortsætter ved bondegårdens smagløst indrettede taffel, hvor følelsespornoen får optimale arbejdsbetingelser, når Vargas’ tab af sin søster kommer på sæsonens menu for anden gang.

Malte Ebert og Katinka svælger i tragedien med den selvhøjtidelige hovedperson, og man har efterhånden indtryk af, at deltagerne er kontraktligt forpligtet til at græde i programmet.

Tudefjæsene er ikke i stand til at stoppe sig selv, men Maria Bramsen bremser flæberiet ved at synge en herlig omgang funky voksensoul, der siger mere end ord. Og tårer.

Bedst: Når de ikke vræler.

Værst: De vræler uafbrudt.

Malte Ebert skriger til himlen som klynkende crooner i ømme 'Toppen af poppen'. Foto: Per Arnesen/TV 2
Malte Ebert skriger til himlen som klynkende crooner i ømme 'Toppen af poppen'. Foto: Per Arnesen/TV 2
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: