Udskyder: 'Det ser umuligt ud'

The Minds of 99 har valgt at udskyde den turné, de skulle have skudt i gang i slutningen af januar

Fans må vente lidt endnu med at danse med på numre som 'Stjerner på himlen' og 'Ung kniv'. Foto: Per Lange
Fans må vente lidt endnu med at danse med på numre som 'Stjerner på himlen' og 'Ung kniv'. Foto: Per Lange

Det danske hitband i The Minds of 99 må endnu en gang tage imod slag fra coronapandemien.

Bandet, der leverede et brag af koncert i Parken i efteråret efter at have udskudt på grund af nedlukningen, må nu igen udskyde spillejobs.

Det oplyser de på Facebook.

'Vi har arbejdet og ventet så længe, vi kunne, men det ser umuligt ud. Vi ved ikke, om vi overhovedet må spille touren, og hvis vi må, så ved vi ikke, hvilke vilkår der kommer til at gælde. Det er kun et par uger væk. Alle fortjener et svar nu,' skriver bandet i deres opslag.

Her oplyser de samtidig, at de koncerter på deres Infinity Action Tour, som de skulle have spillet i januar og februar, rykkes til april.

Således skydes turnéen i gang med en udsolgt koncert i Royal Arena i København 7. april.

Planen var ellers, at turnéen skulle være startet i Næstved 21. januar. Koncerten i den sydsjællandske by er i stedet rykket til 14. april.

'Vi håber på jeres forståelse. Vi har heldigvis været igennem det her sammen før, har vi ikke? DET BLIVER ET BRAG TIL APRIL! SES PÅ TOUREN!' skriver The Minds of 99.

De oplyser videre i opslaget, at alle billetkøbere automatisk får ombyttet deres billet til de rigtige datoer. Der er fortsat billetter til enkelte koncerter. Det fulde overblik kan findes på bandets Facebook-side.

Her kan du se, hvordan det så ud, da The Minds of 99 spillede for et publikum på historiske 50.000 mennesker i efteråret

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.