Udsolgt festival lever på en løgn

Tønder er en kulturbegivenhed, der drukner i fadøl og folkefest, mener Ekstra Bladets musikanmelder  

Publikum i grænselandet møder kun talstærkt op, når de kan se danske musikanter, som spiller overalt i landet år efter år. Foto: Per Lange
Publikum i grænselandet møder kun talstærkt op, når de kan se danske musikanter, som spiller overalt i landet år efter år. Foto: Per Lange

Tønder Festival 2019

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

ET MEKKA for folkemusik. En kulturinstitution i det danske sommerlandskab. Tønder Festival har et fantastisk ry. Virkeligheden er en helt anden.

DE FORGANGNE fire døgn valfartede rekordmange til Tønder. Op mod 15.000 dukkede op. Det er cirka 30.000 sandaler. De færreste spændte deres Ecco på for at høre musik.

Se også: Hovednavnet: Hun er helt fantastisk

FREMMØDET I teltene var pinligt til kapaciteter som Patty Griffin, Tyler Childers og Chris Smither. Når amerikanere kan noget, som ingen kan herhjemme, bliver folk væk. Når danskere som Poul Krebs, Jacob Dinesen og Jonah Blacksmith gør noget, som fås klasser bedre i USA, flytter publikum campingmøblerne hen foran scenen.

TØNDER ER en byfest, der er klædt ud som en festival. Det er det berømte sønderjyske kaffebord med en banjo i baggrunden. Og hyggeligt er det såmænd. Men man kan jo hygge sig hjemme ved kakkelbordene. Og Patty Griffin kommer ikke til kaffe. Hun er kun på Tønder.

Se også: Historisk: Jysk festival slår rekord

FESTIVALEN har en imponerende evne til at tiltrække kvalitetsnavne. Men der er ikke nok af dem. De fylder for lidt over fire lange dage. Bedre blev det ikke af, at det musikalske hovednavn, John Prine, aflyste. De egentlige hovednavne, Tuborg og solen, leverede varen.  

TØNDER arbejder på en foryngelse af den traditionsrige begivenhed. Men det er fortrinsvis på scenerne, folk er blevet yngre. Gennemsnitsalderen blandt gæsterne ligger stadig omkring 108. Sådan føles det i hvert fald.

Se også: Jysk kæmpe sviner danske festivaler

DET ENESTE, der er værre end en teenager, som filmer en koncert, er, når en oldtimer gør det. De burde vide bedre. Og de kan ikke finde ud af det. Det er en myte, at Tønders publikum er mere lydhørt.

DE FLESTE af dem lytter tilsyneladende helst ikke til musik. Medmindre den er let fordøjelig og kan glide ned med en fadøl på et sprog, de forstår. De siger mojn, men ellers foregår det altså som i resten af landet, når der er festival i byen.

Op mod 15.000 besøgte 44 år gamle Tønder Festival, som slog publikumsrekorden fra sidste år. Foto: Per Lange
Op mod 15.000 besøgte 44 år gamle Tønder Festival, som slog publikumsrekorden fra sidste år. Foto: Per Lange
 

213 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere