Udsolgt festival om bizar brøler: Vi retter med det samme

Ifølge Heartland slår festivalen i dag portene op på Sydfyn, men begivenheden finder sted på Midtfyn  

Den skånske popsangerinde Lykke Li, som optræder på Heartland i aften, er blandt festivalens relativt mange kvindelige artister. Foto: All Over
Den skånske popsangerinde Lykke Li, som optræder på Heartland i aften, er blandt festivalens relativt mange kvindelige artister. Foto: All Over

Det kan være svært at finde hjem fra en festival i nattens mulm og mørke. Især hvis man tilmed har fået 14 fadøl for meget.

Heartland Festival ved Egeskov Slot er imidlertid svær at finde frem til selv i ædru tilstand midt på dagen, hvis man støtter sig til Heartlands tvivlsomme sans for geografi.

Se også: Festival imod dumhed og Kardashian

På festivalens hjemmeside og i talrige pressemeddelelser proklamerer Heartland, at begivenheden finder sted på Sydfyn, men den nærliggende landsby Kværndrup er en del af Faaborg-Midtfyn Kommune, der i øvrigt sponsorerer festivalen, så Heartland er såmænd på Midtfyn:  

- Der fik du os vist, udbryder Heartlands direktør Ulrik Ørum-Petersen, da Ekstra Bladet fanger ham på festivalpladsen.

Se også: Der er et yndigt Heartland

Ulrik Ørum-Petersen rådfører sig med ejer af Egeskov Slot, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, og erkender:

- Greven siger faktisk, at det er mere Midtfyn end Sydfyn. Jeg tror, du har en pointe. Det retter vi med det samme, ler festivalbossen.

Heartlands officielle hjemmeside hævder fortsat, at historiske Egeskov Slot og selve festivalen ligger på Sydfyn.
Heartlands officielle hjemmeside hævder fortsat, at historiske Egeskov Slot og selve festivalen ligger på Sydfyn.
 

Ulrik Ørum-Petersen afviser, at festivalen er kommet til at begå fejlen for at blive associeret med det idylliske Sydfyn fremfor Midtfyn, hvor der jo engang lå en ret stor, folkelig festival, der gik bankerot:

- Jeg tror, det er et tilfælde. Det er ikke en bevidst handling, lyder det fra arrangøren.

Kvinderne dominerer
Den tredje udgave af Heartland begynder i eftermiddag, og i går meldte det ambitiøse feinschmecker-arrangement udsolgt af partoutbilletter til tre dage med musik, talks, gourmetmad og kunst.

Alt i alt besøger 18.000 mennesker dagligt festivalen, og hele 60 procent af gæsterne er kvinder.

Se også: Rocklegende med rollator

Det stærke køn er dog ikke i overtal på plakaten, men med blandt andre Patti Smith, Lykke Li, Marie Key, Pussy Riot, Kim Gordon, Coco O. og fynboen Mø har Heartland en langt højere procentdel af kvindelige kunstnere end festivaler som NorthSide og Tinderbox:   

- Det er et bevidst valg. Vi synes, det rent kønspolitisk er væsentligt, at programmet er mangfoldigt med mange stærke kvinder. Det er et politisk statement, men jeg mener ikke, vi går på kompromis med kvaliteten.

- Jeg synes, vi har et flot program, og det er ikke til trods for, at der er en høj procentdel af kvinder, men fordi, der er mange kvinder, fastslår Ulrik Ørum-Petersen.

Se også: Dragende: På sporet af Van Morrison

Mellem kvinderne kan man de kommende dage opleve mænd som legendariske Van Morrison, Matt Johnson fra genopstandne The The samt den kontroversielle forfatter Salman Rushdie.

Det stærke køn er i overtal på Heartland, som ifølge vejrudsigten bliver badet i sol alle tre dage. Foto: Per Lange
Det stærke køn er i overtal på Heartland, som ifølge vejrudsigten bliver badet i sol alle tre dage. Foto: Per Lange
 

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere