Udsolgt: Roskilde Festival sætter vild rekord

Roskilde Festival kan allerede nu melde udsolgt af partoutbilletter. Dermed er den tidligere rekord slået med næste to måneder

Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, fortæller om plakaten, der blandt hovednavnene har den laveste gennemsnitsalder nogensinde. Foto: AP, Shutterstock, Roskilde Festival, Per Lange, Gregers Tycho, Henning Hjorth, Emma Sejersen/Producer: Lasse Brøndal

Kalenderen har kun lige rundet marts, men hvis du ikke har nået at sikre dig billet til sommerens Roskilde Festival, så er det allerede for sent.

I hvert fald hvis du drømmer om at sikre dig en af de såkaldte partoutbilletter, der gælder hele festivalen inklusive opvarmningsdagene.

Det har festivalen netop meldt ud.

'Billetter til den fulde festival er udsolgt', skriver festivalen på Facebook.

Aldrig før har Roskilde Festival kunnet melde udsolgt så tidligt.

- Det er fantastisk, at vi igen kan melde udsolgt til Roskilde Festival - og endda rekordhurtigt forud for nummer 50.

- 80.000 deltagere har valgt den fulde oplevelse med musik, kunst, aktivisme og fællesskab gennem otte dage til, og det betyder, at vi efter al forventning kan donere et millionbeløb til gode formål efter festivalen, oplyser talskvinde Christina Bilde i en pressemeddelelse.

Allerede klokken 9 mandag kunne festivalen oplyse, at der næsten var udsolgt, og det tog altså ikke længe at få langet de sidste billetter over disken.

DK MusikNYT - 28. feb. 2020 - kl. 19:12 Billetterne rives væk ekstra hurtigt

Rekord-salg
De seneste par år er billetterne også røget i lyntempo.

Sidste år var billetterne revet væk 6. maj, og i 2018 blev den sidste billet langet over Ticketmaster 7. maj.

De to foregående år var kun slået af Roskilde Festival i 1996, hvor der var udsolgt 29. april. En rekord, der altså nu er slået med næsten to måneder.

OVERBLIK: Kunstnere fra USA dominerer Roskilde-plakat

Roskilde Festival har torsdag offentliggjort 81 nye kunstnere til plakaten, og dermed er festivalens musikprogram fuldendt.

Festivalen har blandt andet annonceret, at den 32-årige amerikanske rapper Kendrick Lamar vender tilbage til Roskilde i sommeren 2020.

Han optrådte også i 2013 og 2015. Dengang havde han to Grammy-priser i bagagen - nu har han 13.

Også det amerikanske rockband The Strokes med forsanger Julian Casablancas er torsdag offentliggjort som et af hovednavnene.

Her følger et overblik over, hvornår hovednavnene spiller på Roskilde Festival:

* Onsdag 1. juli:

Taylor Swift, USA.

Deftones, USA.

* Torsdag 2. juli:

Kendrick Lamar, USA.

Faith No More, USA.

Kacey Musgraves, USA.

* Fredag 3. juli:

Tyler, the Creator, USA.

FKA Twigs, Storbritannien.

Thom Yorke, Storbritannien.

* Lørdag 4. juli:

The Strokes, USA.

Haim, USA.

Thomas Helmig, DK.

Kilder: Roskilde Festival.

Festivalen har 80.000 partoutarmbånd samt 5000 endagsbilletter pr. dag.

Partoutarmbånd er steget fra 2100 til 2250 kroner plus gebyr. Endagsbilletter koster 1100 kroner plus gebyr.

DK MusikNYT - 27. feb. 2020 - kl. 09:00 Plakaten klar: Meganavn på Roskilde

Store navne
Når Roskilde Festival for 50. gang skal afvikles til sommer, bliver det i dagene onsdag 1. juli til lørdag 4. juli med opvarmning fra lørdag 27. juni.

I sidste uge blev det fulde program offentliggjort, og her blev blandt andre Kendrick Lamar føjet til listen over musikere, der også inkluderer Taylor Swift, The Strokes og såmænd Thomas Helmig.

Det er fortsat muligt at købe til de enkelte dage.

Kendte Nøgenchok på scenen: Kendte danskere smider tøjet

Foto: Kenneth Meyer Foto Stort galleri: Ekstra Bladet bedste billeder fra 2019

Foto: Anthon Unger Foto Nøgen-gak-gak: KÆMPE galleri med de vildeste billeder

Ekstra Bladet har samlet en potpourri af piercinger fra Roskildes ikoniske nøgenløb. Foto: Per Lange Kendte Alle årene: Se nøgenløbets frække piercinger

90 kommentarer
Vis kommentarer