Ufattelig fiasko for Simon Kvamm

HITLISTENYT: Efter talrige førstepladser i årenes løb misser jyden top 40 med sit nye band Hugorm

Simon Kvamm er en del af Hugorm, mens populære Nephew og De Eneste To tager endnu en pause på ubestemt tid. Foto: Stine Tidsvilde
Simon Kvamm er en del af Hugorm, mens populære Nephew og De Eneste To tager endnu en pause på ubestemt tid. Foto: Stine Tidsvilde

Ups.

Succesvante Simon Kvamm lider et alvorligt nederlag som midtpunkt for den nystartede trio Hugorm.

Gruppens første udgivelse, 'Folk skal bare holde deres kæft’, misser nærmest sensationelt top 40. Debuten er en ep, og den slags regnes med på albumlisten. Hvis de altså er streamet og solgt nok.

Se også: Simon Kvamm i kikset sidespring

Simon Kvamm har tidligere toppet albumlisten med Nephews seneste fem plader, Drengene fra Angoras enlige udspil samt soloskiven 'Vandmand'.

Jyden nåede også førstepladsen med De Eneste Tos selvbetitlede debut. Duoens andet medlem, Peter Sommer, har ligeledes store problemer med at få danskerne til at lytte for tiden - sangskriverens aktuelle 'Stærk strøm hen over ujævn bund' falder fra 2. til 37. pladsen i anden uge.

Rapkongen regerer
Eminem er nummer et igen med 'Music to Be Murdered By', der har to uger i spidsen.

Billie Eilish nyder godt af sin Grammy-triumf for nyligt. Hendes knap et år gamle 'When We All Fall Asleep, Where Do We Go?' går frem fra 6. til 2. pladsen herhjemme, og tendensen er den samme i resten af verden.

Se også: Hanne Boel med buler i bluesen

Hanne Boel er Danmarks bedst sælgende sangerinde nogensinde, men hun laver ikke kommercielle album længere. Veteranen har dog trods alt ugens eneste nyhed på top 40 med 'Between Dark & Daylight', der imidlertid blot er nummer 26.

Østkyst Hustlers var også drønpopulære engang. Det er de ikke længere. Trioens comebackalbum, 'Titusind timer', opnår ikke en placering i top 40.

Se også: Dansk hitband: Stivbenede svindlere

The Weeknds mere end to måneder gamle 'Blinding Lights' sniger sig for første gang op på førstepladsen af singlelisten.  

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Næste uge vil nye udgivelser fra de danske rappere Branco og Gilli samt Artigeardit formentlig blande sig på albumlisten.

Coveret til Hanne Boels aktuelle 'Between Dark & Daylight', som er nummer 26 og eneste nyhed på albumlisten.
Coveret til Hanne Boels aktuelle 'Between Dark & Daylight', som er nummer 26 og eneste nyhed på albumlisten.
 

103 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere