Ufattelig triumf for Seebach

HITLISTENYT: Popstjernens tre album har sammenlagt ligget 500 uger i Top 100

Rasmus Seebach - folkehelten spiller 20 koncerter på dansk grund henover sommeren. (Foto: Polfoto)
Rasmus Seebach - folkehelten spiller 20 koncerter på dansk grund henover sommeren. (Foto: Polfoto)

Rasmus Seebachs popularitet er fuldkommen enestående i Danmark.

Hitsnedkerens massive salgssucces understreges af, at hans tre album nu sammenlagt har befundet sig mere end 500 uger i Top 100.

Rasmus Seebach slår sig selv

Den selvbetitlede debut, der udkom i 2009, har ligget i det lukrative selskab hele 270 uger.

Opfølgeren ’Mer’ end kærlighed’, som blev udsendt to år efter, har 168 uger i Top 100 og er tilmed stadig i Top 50.

'Ingen kan love dig i morgen' fra 2013 indtog 1. pladsen i utrolige 16 uger og holder i øjeblikket 15. pladsen efter 72 uger i Top 40. 

Har fået platin 34 gange
De tre album har scoret henholdsvis 12, 13 og 9 platinplader - til sammenligning har intet andet album på den aktuelle Top 40 solgt til mere end en enkelt gang platin.

Platin uddeles for 20.000 afsatte eksemplarer.

Rasmus Seebach fiser i kælderen

Rasmus Seebach har for længst startet arbejdet på sit fjerde album, der efter planen udsendes sidst på året.

Det forventes, at københavneren spiller nogle af sine nye numre, når han de kommende måneder giver 20 koncerter rundt om i sommerlandet.

Turboweekend i pole position

På albumlisten er samlingen af sange fra børnenes MGP tilbage som nummer 1 i denne uge trods en behersket score på 1648.

Turboweekends ’Share My Thunder’ er højest placerede nyhed på 7. pladsen.

Se den danske Top 10 forneden og Top 40 her

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?