Under kritik: Alt for mange i skoven

Mens Smukfests gæster drømmer om mere plads, vil arrangørerne lukke flere ind under trækronerne

I forbindelse med blandt andet Robbie Williams-koncerten var det meget svært at komme til. Fotograf: Per Lange

Smukfest praler af at kunne mønstre op mod 53.000 personer under bøgeskovens trækroner om dagen.

Der er bare ikke plads til dem alle.

Falck har måttet hjælpe mange festivalgæster med at komme fri af mudderet lørdag. Foto: Aleksander Klug Event & Kultur - 10. aug. 2019 - kl. 21:06 P-kaos lammer Smukfest

Til koncerter med årets topnavne Nik & Jay, Lukas Graham og Robbie Williams var det utænkeligt at finde en plads med udsigt til scenen, hvis ikke man kom i god tid - selv i periferien.

Det fortæller flere gæster, Ekstra Bladet taler med.

Ifølge Anders Ahrenkiel lukker Smukfest for mange personer ind på festivalen. Foto: Aleksander Klug
Ifølge Anders Ahrenkiel lukker Smukfest for mange personer ind på festivalen. Foto: Aleksander Klug

Dertil kritiseres uforholdsmæssig trængsel og for lange køer til mad- og øl-boder, toiletter og udgangene.

- Der er bare for mange mennesker. Specielt ved Bøgescenerne. Man kan hverken komme frem eller tilbage, siger Anders Arhenkiel.

Vejlenseren har været på talrige festivaler gennem sit 50-årige liv.

Han mener, at festivalen bør lukke færre ind.

- Det er svært, fordi jeg er godt klar over, at de store kunstnere koster mange penge, men de burde sælge færre billetter, siger han.

Lukas Graham gav en enkel festivalkoncert på dansk jord i år, og det blev på Smukfest, men Bøgescenerne kunne ikke rumme orkestrets mange tilskuere.  Foto: Per Lange
Lukas Graham gav en enkel festivalkoncert på dansk jord i år, og det blev på Smukfest, men Bøgescenerne kunne ikke rumme orkestrets mange tilskuere. Foto: Per Lange

Smukfest har landets dyreste festivalbillet til 2695 kroner og kan melde udsolgt på rekordtid år efter år.

Festivalen oplyser, at samtlige partoutbilletter til årets festival blev udsolgt på blot 65 minutter.

Det er altså ikke efterspørgsel, festivalen mangler.

Flere gæster
Mens Smukfests egne gæster gruer for flere folk i skoven, planlægger arrangørerne netop at øge antallet af billetter.

- På sigt er det planen at lukke flere tilskuere ind, men det kommer til at ske over en årrække, siger talsmand Poul Martin Bonde til Ekstra Bladet.

Der opstod trættende køer ved udgangene efter midnat, da festivalgæster drog hjem efter endnu en lang dag i skoven. Foto: Per Lange
Der opstod trættende køer ved udgangene efter midnat, da festivalgæster drog hjem efter endnu en lang dag i skoven. Foto: Per Lange

Over for Skanderborg Lokalavis sætter han også tal på. Ambitionen er at sætte yderligere 7500 billetter til salg.

Forøgelsen skal ske gradvist og får ikke konsekvenser for gæsternes oplevelse, garanteres det.

Den er desuden betinget af, at Bøgescenerne bliver rykket op mod 45 meter tilbage - et arbejde, der med kommunens tilladelse indledes efter årets festival.

Festivalmillioner
Økonomien bag festivalen er mørkelagt offentligheden.

Festivalen drives som en forening, og foreninger har i Danmark ikke pligt til at offentliggøre regnskaber ligesom eksempelvis aktie- og anpartsselskaber.

Af et faktaark fremgår få udvalgte nøgletal. Her aflæses det for eksempel, at festivalens omsætning er steget med 126 procent gennem det seneste årti, så den sidste år talte 190 millioner kroner.

Der er pres på, når tusindvis af festivalgæster skal ud fra pladsen. Foto: Per Lange Event & Kultur - 10. aug. 2019 - kl. 09:28 Raser over Smukfest: - Det er livsfarligt

Arrangørerne bedyrer, at de forbruger halvdelen af billetindtægterne på musik - 56 millioner kroner i 2019.

Poul Martin Bonde afviser, at planerne om at sætte flere billetter til salg er et udtryk for arrangørernes iver efter at drive forretning.

- Vi er en forening og går ikke op i profit.

- Vores formål er at sørge for, at vi har penge til at lave en ny festival og derudover til at støtte det lokale musikliv og Smukfonden, der får 20 procent af vores overskud, siger han.

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere