Se Philip Thornhill fortælle, hvorfor de unge skal se Paul McCartney på årets Roskilde Festival i klippet herover artiklen
Verdensstjernen Paul McCartney blev fredag afsløret som hovednavn på årets Roskilde Festival, og det har uden tvivl fået mange ældre borgere til at overveje at slå et smut forbi Dyrskuepladsen.
Sir Paul kommer 50 år for sent
Den 72-årige Beatles-bassist har ikke besøgt Danmark i hele 11 år, men det er ikke kun 68-generationen, der ser frem til at se den levende legende i aktion.
Philip Thornhill, der er forsanger i Grand Prix-vinderne Anti Social Media, glæder sig som et lille barn til koncerten, og han satser på at stå i forreste geled, når hitmageren spiller op til fællessang.
McCartneys Roskilde-show bliver laaaaaaangt
- Jeg synes, at det er helt vildt, at så stor en sangskriver gider at kigge forbi lille Danmark, jubler Philip Thornhill.
- Man skal lige tænke på, at han er en af verdens største sangskrivere, der har været med i et af verdens største bands, lyder det fra fynboen, som siden barnsben har dyrket Paul McCartneys sange.
Anti Social Media: Fedt at vågne som stjerner
Philip Thornhill og resten af Anti Social Media lægger ikke skjul på, at deres vindersang til Dansk Melodi Grand Prix 2015, 'The Way You Are', er inspireret af The Beatles, hvor Paul McCartney fyrede den af på bassen og leverede evergreens som 'Hey Jude', 'Yesterday', 'Eleanor Rigby' og mange, mange, mange flere.
McCartney: Jeg spiller på Roskilde
- Jeg tror, at han kan noget helt specielt, som unge også kan mærke. Det svært at beskrive, hvad det er, hans musik kan, og hvordan han gør det, Men det han gør er at gå ind og røre noget dybt inde i en, lyder det fra den 19-årige fyr fra Middelfart.
Anti Social Media forbereder sig for tiden på semifinalen i Eurovision Song Contest 2015, som finder sted i slutningen af maj, og hvis du gerne vil følge de fire drenge, finder du bandets Facebook lige HER
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.