Rockgruppen er midt i dens største krise, siden frontmand Bon Scott døde i 1980, men hverken fraværet af demensramte Malcolm Young eller Phil Rudds retssag kan forhindre veteranernes nye ’Rock or Bust i at stryge til tops på albumlisterne.
AC/DC-legende hårdt ramt af demens
I skivens første hele uge i salg var ’Rock or Bust’ klart den mest populære plade herhjemme, hvor salgsscoren endte på 4300.
Det er små 1356 mere, end One Direction solgte af ’Four’, og efter to uger på 1. pladsen forvises boybandet til en placering som nummer 2.
Ellers domineres Top 10 af udgivelser med rutinerede danske navne som Kandis, John Mogensen, Michael Falch, Poul Krebs og Sanne Salomonsen, der alle holder sig oppe med hjælp fra tv-reklamer.
Se den danske Top 10 forneden og Top 40 her
AC/DC er også nummer 1 i blandt andet hjemlandet Australien, Tyskland, Belgien, Sverige, Finland og Canada, mens relativt anmelderroste 'Rock or Bust' må nøjes med 3. pladser i USA og Storbritannien.
Legendernes forrige album, ’Black Ice’ fra 2008, var en gigantisk succes med 8 millioner solgte eksemplarer på verdensplan og 1. pladser i 29 lande.
AC/DC forventes at drage på turné i 2015.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.