Uventet: Vild triumf for Nik & Jay

Makkerparret melder udsolgt i massive Royal Arena, blot to dage efter billetsalget begyndte

Nik & Jay under en koncert på Smukfest i Skanderborg sidste sommer - popdrengene fra Værløse er stadig drønpopulære. Foto: Per Lange
Nik & Jay under en koncert på Smukfest i Skanderborg sidste sommer - popdrengene fra Værløse er stadig drønpopulære. Foto: Per Lange

Nik & Jay er større end nogensinde. I hvert fald på landets scener.

Det er ved at være nogle år siden, popduoen har leveret en gedigen landeplage, men til gengæld sælger de flere koncertbilletter end nogensinde før.

Nik & Jay: Kongerne af Royal Arena

Allerede i dag meldes der udsolgt til Nik & Jays gigantiske show i Royal Arena på Amager 20. november, og de 16.000 billetter røg på blot to dage.

Der var 'kun' 14.000 fans, da popstjernerne fra Værløse besøgte Royal Arena i 2017.

Masser af succes
Desuden er Nik & Jays akustiske danmarksturné til koncertsale og kulturhuse i foråret stort set udsolgt.

Makkerparret fyldte ydermere K.B. Hallen i København tre gange i sensommeren 2019.

De gjorde det: For lækre på Smukfest

Nik & Jay udsendte i december albummet 'Længe leve drømmene', der bestod af 12 singler, som udkom hver måned i løbet af 2019.

Svigter: Nik & Jay i problemer

Pladen peakede på albumlistens andenpladsen, og efter 13 uger på top 40 er den i øjeblikket nummer 30.

Andre store danske navne som Gilli, Suspekt og Dizzy Mizz Lizzy optræder også i Royal Arena i år, men der er fortsat billetter til alle tre koncerter.