Vender dansk succesband tilbage?

Simon Kvamm og Nephew-drengene har i dag for alvor sat gang i comeback-rygterne

Simon Kvamm og nevøerne er måske på vej til spillestederne, festivalerne eller studiet efter en årelang pause. Foto: Linda Johansen
Simon Kvamm og nevøerne er måske på vej til spillestederne, festivalerne eller studiet efter en årelang pause. Foto: Linda Johansen

Se også: Optur: Det kører for Simon Kvamm

Se også: Nephew: Nu er vi et fritidsband igen

Der skal ikke meget til at kickstarte rygter, når man hedder Nephew og bestyrer en Facebook-fanside, der følges af flere end 110.000 personer.

Tidligere i dag opdaterede bandets deres Facebook-sides profilbillede med en hvid tankestreg på en sort baggrund, og straks gik deres fans amok i en kærlighedsstorm af spekulationer.

- Mit hjerte sprang et slag over. Jeg tror der er noget godt på vej, skriver en fan, mens en anden supplerer:

- Min mave slår 500 kolbøtter i sekundet... for dælen det er uudholdeligt spændende det her!

En enkelt fan tolker dog den flade, hvide streg lidt anderledes:

- Håber seriøst ikke den streg skal ligne en flatline. I så fald bryder jeg mig ikke om symbolikken.

Blandt de mere interessante spekulationer er, at Nephew vil blive annonceret som hovednavn på næste års Smukfest.

Nyhed på vej
Nephews hjemmeside nephew.dk er ligeledes blevet opdateret, så den i skrivende stund udelukkende indeholder den mystiske 'tankestreg' og en mulighed for at tilmelde sig bandets nyhedsbrev, hvilket jo i sagens natur indikerer, at der er en nyhed på vej.

Nephews Instagram-profil er i lighed med Facebook-siden og hjemmesiden også hoppet med på tankestregs-trenden.

Desværre for bandets fans må de dog vente lidt endnu på en forklaring. I hvert fald er hverken bandets pladeselskab eller manager klar til at oplyse, hvad den aktuelle Facebook-aktivitet betyder.

Indtil videre må bandets fans derfor vente i spænding.

Stilstand i drivhuset
Siden bandet i 2013 med ordene 'Vi føler, at der skal være lidt stilstand i drivhuset, før det kan blomstre igen' annoncerede, at de holdt pause på ubestemt tid, har Simon Kvamm gjort sig bemærket ved at flytte fra Frederiksberg til surfer-hovedstaden Klitmøller og fået gang i en solokarriere.

De to medlemmer Kristian Riis og René Thalund har desuden startet deres eget musikprojekt True Nord.

Håber du, at Nephew sparker gang i bandet igen?

Se resultat

Håber du, at Nephew sparker gang i bandet igen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
2.Henning Stærk: 'Big Boss Man' (Strongman-single/Ude 19. december)
3.De Forbandede: 'Den evige nat' (Some Studio-album/Ude 15. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen