Verdensnavn til Royal Arena

Det engelske popband The Cure giver koncert i København næste efterår på omfattende europaturné

Sanger og sangskriver Robert Smith i spidsen for The Cure på Roskilde Festival i 2019. Foto: Per Lange
Sanger og sangskriver Robert Smith i spidsen for The Cure på Roskilde Festival i 2019. Foto: Per Lange

The Cure vender tilbage til Danmark i 2022.

Det populære popband optræder i Royal Arena på Amager fredag 14. oktober som en del af en omfattende europaturné.

Englænderne spillede senest på dansk grund i 2019, hvor veteranerne indtog Roskilde Festival, som de har besøgt adskillige gange gennem årene.

The Cure har ikke givet koncert i København siden 2016. Dengang gik de på scenen i Forum, og det var pudsigt nok også 14. oktober.

Nyt album på vej
Gruppen er efterhånden synonym med sanger og sangskriver Robert Smith, der var med til at danne The Cure i 1978 i West Sussex.

Siden har bandet solgt over 30 millioner album  på verdensplan og blev indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame for to år siden.

The Cure har ikke udsendt et studiealbum siden '4:13 Dream', der udkom i 2008, men Robert Smith har længe proklameret, at der er en opfølger på vej.

Det officielle billetsalg til koncerten i Royal Arena starter på torsdag 9. december klokken 10 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Ståpladser koster 650 kroner, mens der er siddepladser til mellem 450 og 750 kroner. Alle priser er plus gebyr.

The Cure anno 2021 - kvintetten fra Sydøstengland kunne fejre 40-års jubilæum i 2018. Foto: Andy Vella
The Cure anno 2021 - kvintetten fra Sydøstengland kunne fejre 40-års jubilæum i 2018. Foto: Andy Vella
 

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.