Verdensstjerne kommer til Jylland

Holstebro er en af byerne på Stings europaturné næste år. Fans kan forvente at høre hans mest kendte sange

Sting gav koncert i hovedstadens Royal Arena i 2017. Nu kommer han til Holstebro. Foto: Per Lange
Sting gav koncert i hovedstadens Royal Arena i 2017. Nu kommer han til Holstebro. Foto: Per Lange

Den britiske verdensstjerne Sting lægger næste år vejen forbi Holstebro.

Det oplyser koncertarrangør Live Nation i en pressemeddelelse.

Se også: Verdensstjerne svigtede i Royal Arena

Den 67-årige musiker skal spille til Musikteatret Holstebros Open Air-koncert fredag 21. juni. Koncerten er en del af kunstnerens europaturné Sting: My Songs.

Store hits
Der er lagt op til et show med fokus på de mest kendte sange, som Sting har skrevet i solokarrieren, samt et uddrag af numre fra hans tid i bandet The Police.

Fans kan blandt andet forvente at høre hits som 'Englishman In New York', 'Fields Of Gold', 'Shape Of My Heart', 'Every Breath You Take', 'Roxanne' og 'Message In A Bottle'.

Se også: Sting genåbner Paris-spillested efter massakre

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer tager Musikteatret Holstebro ekstra plads i brug til udendørskoncerten. Dermed bliver der plads til 9000 gæster.

Danske besøg
Sting har spillet adskillige koncerter i Danmark - blandt andet gæstede han Royal Arena i september 2017, og i 2016 spillede han på Smukfest i Skanderborg.

Sting har gennem sin karriere modtaget 16 Grammy-priser, og seks af priserne er fra tiden i The Police, som nåede at udgive fem album.

Se også: Stingsikker hitparade til SmukFest

I løbet af sin karriere er det blevet til i alt næsten 100 millioner solgte album fra The Police og hans solokarriere.

Billetsalget til koncerten i Holstebro begynder på fredag 7. december klokken 10. Prisen er 695 kroner plus gebyr.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere