'Vi voksne kan også være bange'-sanger føler sig misbrugt af DF

Dansk Folkepartis aktuelle kampagne-slogan 'Der er så meget, vi skal passe på', leder tankerne hen på en populær 70'er-børnesang

'Der er så meget, vi skal passe på'-kampagnen for Dansk Folkeparti er svær at komme uden om disse dage, hvis man benytter sig af offentlig transport. (Foto: AFA JCDecaux AS)
'Der er så meget, vi skal passe på'-kampagnen for Dansk Folkeparti er svær at komme uden om disse dage, hvis man benytter sig af offentlig transport. (Foto: AFA JCDecaux AS)

I Dansk Folkepartis stort anlagte kampagne der netop nu luftes på togstationer og busstoppesteder bruges sætningen 'Der er så meget, vi skal passe på', sammen med et billede af hundeglad storfamilie i kulørt tøj.

Sætningen er stort set identisk med en sætning fra omkvædet, der optræder i en af 1970'ernes mest kendte børnesange 'Vi voksne kan også være bange'.

I børnesangen, hvor en mildest talt ængstelig voksen forsøger at forklare sine bekymringer vedrørende blandt andet atomkraftværker, trafik og fabrikker på en måde, så børn kan forstå det, lyder en linje i omkvædet: 'Der er så meget, man skal passe på'.

Kvalmende
Manden bag 70'er-hittet hedder Bjarne Jes Hansen. Han er blandt meget andet sanger, musiker, sangskriver og forfatter og har aldrig lagt skjul på sit politiske ståsted på venstrefløjen, og han er bestemt ikke begejstret for at blive brugt i Dansk Folkeparti-sammenhæng.

– Det grænser til det kvalmende. Jeg er ikke blevet spurgt, og hvis jeg var blevet spurgt, ville svaret have været et klart nej, siger Bjarne Jes Hansen til Ekstra Bladet og fortsætter:

– De har godt nok ændret en ganske lille smule i teksten. Altså i og med, at de har ændret 'man' til 'vi', men der er jo ingen, der ser den plakat, der kan være i tvivl om, hvor det stammer fra. Og flere har da også undrende henvendt sig til mig, blandt andet mine børn, der tog billeder af plakaten og sendte dem til mig.

Bjarne Jes Hansen har været været anmelder ved dagbladet Land og Folk og medstifter af den den politiske folkemusikgruppe Den Røde Lue. Han er dog mest kendt for sit venstrefløjshit ’Vi voksne kan også være bange’ fra 1978. (Foto: Jyllands Posten)
Bjarne Jes Hansen har været været anmelder ved dagbladet Land og Folk og medstifter af den den politiske folkemusikgruppe Den Røde Lue. Han er dog mest kendt for sit venstrefløjshit ’Vi voksne kan også være bange’ fra 1978. (Foto: Jyllands Posten)
 

Nationalisme
Bjarne Jes Hansen har aldrig lagt skjul på, at hans politiske ståsted ligger omtrent så langt fra Dansk Folkepartis, som det overhovedet er muligt.

– Titlen på pladen, hvor sangen stammer fra, er 'Dig og mig og alle os', og står for præcis alt det modsatte af den nationalisme, som Dansk Folkeparti repræsenterer, siger den utilfredse sanger.

Hos Dansk Folkeparti er pressechef Søren Søndergaard overrasket over sammenligningen.

– Der er fuldstændig surrealistisk for mig. Der har været rigtig mange inde over den her kampagne, og ingen af os har skænket det en tanke. Jeg kan godt huske sangen, men det har på ingen måde været en inspiration for os, siger Søren Søndergaard.

DF’s kampagne er blevet gjort til grin af kritikere, der mener at den glade golden retriever er blevet klippet amatøragtigt ind i billedet af den glade familie og derfor er endt med at se en anelse sammenpresset ud. (Foto: Foto: AFA JCDecaux AS)
DF’s kampagne er blevet gjort til grin af kritikere, der mener at den glade golden retriever er blevet klippet amatøragtigt ind i billedet af den glade familie og derfor er endt med at se en anelse sammenpresset ud. (Foto: Foto: AFA JCDecaux AS)
 

Ikke første gang
Dansk Folkeparti har tidligere 'lånt' lidt tekst fra en ikke just Dansk Folkeparti-sympatiserende sangskriver. Det skete, da partiet lancerede sloganet 'Giv os Danmark tilbage', hvilket opmærksomme kritikere mente mindede en hel del om titlen på Christiana-sangeren Natasjas store hit 'Gi' Mig Danmark Tilbage'.

Der er dog ikke tale om et mønster, hvor Dansk Folkeparti går på strandhugst i den venstreorienterede sangskat, men snarere et par tilfældige sammentræf, forsikrer DF-pressechef Søren Søndergaard.

– Det er jo helt almindelige sætninger. I begge tilfælde har der på intet tidspunkt været tale om, at vi har stjålet. Hvis vi havde ladet os inspirere, ville jeg hjertens gerne indrømme det, men det er altså ikke tilfældet, siger Søren Søndergaard.

167 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere