Vil hellere i tv: Hugo Helmig dropper koncert

Fans i Hørsholm kommer alligevel ikke til at opleve den unge popstjerne i marts

Det er endnu ikke bekræftet, hvilket tv-program, der er tale om. Foto: Mikkel Khan Tariq
Det er endnu ikke bekræftet, hvilket tv-program, der er tale om. Foto: Mikkel Khan Tariq

Der skulle have lydt 'Please Don't Lie' i lange baner 15. marts i Kulturhus Trommen i Hørsholm.

Den fredag havde koncertstedet nemlig booket populære Hugo Helmig, søn af Thomas Helmig.

Men desværre bliver koncerten ikke til noget. Hugo har nemlig lavet andre planer den dag.

Det skriver Sjællandske Medier.

Ifølge Trommens Facebook-side har 20-årige Helmig droppet koncerten, fordi han skal i tv.

En ærgerlig situation
Biograf- og Kulturhus Trommen har i forbindelse med aflysningen udsendt en pressemeddelelse.

'Vi synes, det er frygtelig ærgerligt, at han aflyser', lyder det fra en medarbejder fra Trommen.

'Hugo Helmig har fået mulighed på at optræde på tv samme aften som koncerten i Trommen og har valgt tv-optræden i stedet for Trommen', kan man læse i meddelelsen.

Koncertstedet skriver på Facebook, at det er muligt at få refunderet pengene for billetten.

Se også: 20-årig dansk popstjerne skal giftes

Ny koncert på tegnebrættet
Ifølge Kulturhus Trommen drejer det sig om et par hundrede mennesker, der har købt billet til koncerten.

- Vi er i gang med at finde en ny dato, og det er da intentionen, at koncerten skal afholdes, lyder det.

Kulturhuset slår også fast, at man stadig gerne vil arbejde med musikeren i fremtiden.

Det er ikke offentliggjort, hvilket tv-program den unge stjerne skal medvirke i, men andre danske popstjerner har tidligere medvirket i 'X Factor', der sendes live på fredage i marts.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hugo Helmigs management.

Se også: Hugo Helmig chokerer

Hugo Helmig har netop udsendt sit debutalbum 'Juvenile' - hans turné starter i morgen i Herning. Foto: Per Lange
Hugo Helmig har netop udsendt sit debutalbum 'Juvenile' - hans turné starter i morgen i Herning. Foto: Per Lange
 

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere