Engang var Den Gale Pose 'Spændt op til lir'. Siden er det gået ned ad bakke.
Den før så populære rapgruppe må indse, at fanskaren er skrumpet gevaldigt.
I aften optræder Den Gale Pose på hjemmebane i København. Koncerten skulle oprindelig have fundet sted i Store Vega, men den er flyttet ned i langt mindre Lille Vega, som har plads til 500.
Showet er ikke udsolgt, og på Vegas hjemmeside meldes der i skrivende stund ikke om 'få billetter'.
Fadæsen kommer et halvt år efter, mange publikummer udvandrede fra Den Gale Poses koncert på Plænen i hovedstadens Tivoli.
Bandet blev gendannet i 2011 efter ni års pause, men indtil i år lå kvartetten atter stille.
Jokeren kikser også
'Spændt op til lir' var en regulær landeplage i 1998. Året efter blev den tildelt statuetten for Årets Hit ved Danish Music Awards.
Den Gale Poses mest kendte ansigt, Jokeren, har også store problemer med at fastholde fordums succes. Rapperens seneste soloplade, 'Glædesbringeren' fra i fjor, blev hans første udspil, der missede top 40.
Håbløst: Kæmpe fadæse for Jokeren
En anden ældre dansk rapgruppe, Rockers By Choice, klarer sig anderledes godt. Veteranerne fyldte Amager Bio, der har en kapacitet på 1300, tre gange på deres netop afsluttede 30 års jubilæumsturné.
Dansk musikstjerne død - 45 år
Rapduoen Benal giver tre koncerter i Store Vega mellem jul og nytår. To er udsolgt - der meldes om få billetter til den sidste.
Den Gale Pose udsendte i juni singlen 'Indtil vi ses igen' til minde om gruppens tidligere medlem Rasmus Berg, der døde i fjor.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.