Vild nedtur: Smadrer karrieren

HITLISTENYT: Silas Bjerregaard fra succesfulde Turboweekend misser top 40 som solist

Silas Bjerregaard med hustruen Cecilie Lassen - sangeren har fået en bemærkelsesværdig skidt start på solokarrieren. Foto: Mogens Flindt
Silas Bjerregaard med hustruen Cecilie Lassen - sangeren har fået en bemærkelsesværdig skidt start på solokarrieren. Foto: Mogens Flindt

Højt at flyve...

Silas Bjerregaard havde luft under vingerne som frontfigur for Turboweekend, men to år efter gruppens opløsning basker han forgæves med solodebuten 'Skygger for solen'.

Minialbummet udkom midt i februar og har endnu ikke været i top 40.

Se også: Turboweekend i pole position

Turboweekends popularitet peakede, da bandets tredje album, 'Fault Lines', indtog førstepladsen i 2012.

Silas Bjerregaard nåede ellers ud til familien Danmark, da sangeren i 2018 medvirkede i underholdningsprogrammet 'Toppen af poppen'.

Koreansk hitmaskine
Branco og Gilli er atter nummer et med 'Euro Connection', der nu har tre uger på toppen. Suspekt var på førstepladsen i sidste uge med 'Sindssyge ting', som dumper en plads ned.

Der er tre nyheder i top 20 - BTS tager fjerdepladsen med 'Map of the Soul: 7', Agnes Obels 'Myopia' er nummer 11, mens 'Ordinary Man' med Ozzy Osbourne er på 16. pladsen.

Se også: Dansk succes: Hitter i udlandet

BTS cementerer k-pops fremmarch ved at score årets hidtil største ugesalg i USA. 'Map of the Soul: 7' er også nummer et i blandt andet Storbritannien, Tyskland, Australien og Canada.   

Se også: Danske gangstere helt til grin

Branco og Gilli er også på førstepladsen af singlecharten herhjemme, hvor 'La Danza' topper for tredje uge i træk.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Næste uge er nye udgivelser fra Thomas Helmig, Caroline Henderson og Poul Krebs i spil til albumlisten.

Det bliver ikke større for tiden - sydkoreanske BTS regerer verden over. Foto: Ed Jones/AFP/Ritzau Scanpix
Det bliver ikke større for tiden - sydkoreanske BTS regerer verden over. Foto: Ed Jones/AFP/Ritzau Scanpix
 

23 kommentarer
Vis kommentarer