Roskilde Festival er klar med endnu et kuld navne til sommerens traditionsrige rabalder på Dyrskuepladsen.
Som hovednavn præsenterer Roskilde legendariske Nine Inch Nails, der er foregangsmænd indenfor den industrielle rock. Med lydikonet Trent Reznor i spidsen gav gruppen en storslået nattekoncert på Orange i 2009. De stod desuden på hovedscenen i 2000. I år optræder amerikanerne om onsdagen på Arena.
My Bloody Valentine vender tillige tilbage til festivalen, hvor de spillede i 1989 og 2008. Støjrockpionerene fra Dublin har proklameret, at de udsender nyt album i løbet af 2018.
Roskilde har ved middagstid desuden offentliggjort blandt andre den grænsesøgende, svenske elektropopkunstner Fever Ray samt supergruppen Dead Cross, som præges af kapaciteterne Mike Patton og Dave Lombardo.
Dansk metaldebut
Det københavnske metalband Slægt, der ifølge Ekstra Bladet lavede årets bedste danske album i fjor, indtager for første gang Nordeuropas største musikfestival.
Se samtlige 26 nye navne nederst i artiklen.
Danmarks bedste band: Vi slår os selv ihjel
Cirka 175 bands og solister spiller på Roskilde. Tidligere er hovednavne som Eminem, Bruno Mars, Gorillaz og David Byrne annonceret.
Festivalen finder sted fra onsdag 4. juli til lørdag 7. juli med opvarmning fra lørdag 30. juni.
Billetsalget er forlængst begyndt på roskilde-festival.dk
Partoutbillet koster 2100 kroner plus gebyr. Der er endagsbilletter til 1050 kroner plus gebyr.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.