Vildt! 'X Factor'-vinder åbner Roskilde

Popsangeren Martin Hedegaard alias Saveus åbner Roskilde Festivals store Orange Scene til sommer

Roskilde Festival er klar med åbningsnavnet. I morgen offentliggøres det komplette musikprogram. Foto: Gregers Tycho
Roskilde Festival er klar med åbningsnavnet. I morgen offentliggøres det komplette musikprogram. Foto: Gregers Tycho

24-årige Martin Hedegaard trådte første gang ind i danskernes bevidsthed, da han i 2008 som 15-årig vandt den første, danske udgave af 'X Factor'.

I 2015 vendte han tilbage til rampelyset under navnet Saveus og skabte opmærksomhed med debutsinglen 'Levitate Me'.

I 2016 debuterede Saveus på Roskilde Festivals vækstlagsscene, Countdown, og i år er tiden så kommet for Martin og bandet til at spille for karrierens hidtil største publikum.

Martin Hedegaard og Saveus har fået den store opgave at være årets første navn på Danmarks største scene. Foto: Jonas Olufson
Martin Hedegaard og Saveus har fået den store opgave at være årets første navn på Danmarks største scene. Foto: Jonas Olufson
 

Se også: Smukfest: X Factor-Martin aflyst efter to numre

- Jeg er meget beæret over, at Roskilde Festival har udpeget Saveus til at åbne Orange Scene. Roskilde er en festival, vi alle er kommet på flere år i streg, siden vi var gamle nok, og allerede da vi spillede på Countdown-scenen i 2016, var det en kæmpe drøm for os blot at komme på plakaten, siger Martin Hedegaard.

Martin Hedegaard spillede sidste år på Smukfest i Skanderborg, hvor koncerten dog blev afbrudt på grund af teknisk uheld. Foto: Tariq Mikkel Khan
Martin Hedegaard spillede sidste år på Smukfest i Skanderborg, hvor koncerten dog blev afbrudt på grund af teknisk uheld. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Han lover, at han og bandet vil give den ekstra skalle, når de skal forsøge at skyde den monumentale scene i gang.

- Vi vil gå op på scenen og give alt, hvad vi har. Det er ikke så kompliceret - vi skal spille røven ud af bukserne, som vi altid gør, og give Orange den åbning, som scenen fortjener, siger Martin Hedegaard.

Saveus er i øjeblikket i fuld gang med indspilningerne af nyt materiale.

Se også: 'X Factor'-skyggen hænger stadig over Martin

Roskilde Festival offentliggør torsdag morgen en stribe nye navne samt årets plakat.

Navne som Eminem, Gorillaz, Bruno Mars, David Byrne, Fever Ray, Stormzy, My Bloody Valentine, Nine Inch Nails, Nephew, Benal og First Aid Kit er i forvejen på programmet.

Partout-billetter til Roskilde Festival koster 2100 kroner. Endagsbilletter til onsdag den 4. juli er udsolgt.

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen