Volbeat fik fuckfingeren i USA

Slipknots fans var ikke så vilde med danskerne, som har spillet support for det maskerede metalband

Sanger og guitarist Michael Poulsen fra Volbeat, der vender hjem til Danmark med to udsolgte arenakoncerter sidst på året. Foto: Per Lange
Sanger og guitarist Michael Poulsen fra Volbeat, der vender hjem til Danmark med to udsolgte arenakoncerter sidst på året. Foto: Per Lange

Den forgangne sommer varmede Volbeat op for Slipknot i Nordamerika.

Umiddelbart var det danske band noget skeptiske ved tanken om at gå på scenen før de heftige amerikanere, hvis fans, The Maggots, er kendt for at være rabiate.

Ængstelsen viste sig ikke at være ubegrundet.

Ifølge metalsitet Blabbermouth fortæller Volbeats trommeslager, Jon Larsen, i et interview med italienske Rock Rebel Magazine, at The Maggots gav deres utilfredshed til kende:

- Hver aften kunne man se folk blandt publikum give fuckfinger og ryste på hovedet, som om 'hvad er det?'. Sådan er det at spille support. Jeg er ret sikker på, at folk også giver fingeren og ryster på hovedet, når bands supporter os. Alt i alt synes jeg, det gik ganske godt, vurderer Jon Larsen.

Endnu mere ekstreme
Om Volbeats skrupler ved Slipknots turné, Knotfest Roadshow, der også inkluderede franske Gojira og polske Behemoth, siger rytmeholderen:

- Da vi fik tilbuddet, var vi sådan, 'eh, kommer det til at fungere?'. Du har Slipknot, naturligvis, som hovednavn, og så Gojira, der er et andet ekstremt metalband, og Behemoth, der er endnu mere ekstreme, og så os, der spiller sange, som er mere rock'n'roll. Men vores management sagde, 'ja, det kommer helt sikkert til at fungere. Du har to virkelig ekstreme bands, så jer, der er helt anderledes, og så Slipknot, der smadrer det hele.' Vi var sådan, 'O.k., måske kommer det til at fungere.' Og det gjorde det faktisk.

Arkivfoto: Per Lange INTL. MusikNYT - 4. okt. 2019 - kl. 16:30 Volbeat tilsvines efter bizar aflysning

Volbeat er for tiden øverst på plakaten i Europa, og de rammer Danmark med udsolgte koncerter i Boxen i Herning 23. november og Royal Arena i København 1. december.

Se også: Fadæse: Volbeat lyver om nedtur

Kvartettens aktuelle album, 'Rewind, Replay, Rebound', har skuffet kommercielt i både USA og Danmark.

Slipknot spiller atter på dansk grund, når de indtager Royal Arena 20. februar.

Slipknots fans, The Maggots, under det amerikanske orkesters show på sommerens Copenhell. Foto: Per Lange
Slipknots fans, The Maggots, under det amerikanske orkesters show på sommerens Copenhell. Foto: Per Lange
 

228 kommentarer
Vis kommentarer