Volbeat cementerer sin status som et regulært verdensnavn med udsendelsen af det nye album 'Seal the Deal & Let's Boogie'.
Sjællændernes sjette skive tordner ind på 1. pladsen af albumlisterne i Belgien, Finland og tilmed Tyskland, der er Europas største plademarked.
Volbeat banker sågar Roxette i hitmagernes hjemland, Sverige, hvor 'Seal the Deal & Let's Boogie' er nummer 1, mens popduoens 'Good Karma' må nøjes med 2. pladsen.
Roxette er med et pladesalg på 75 millioner blandt Nordens allerstørste musiksucceser nogensinde, men deres nye udspil er blot nummer 61 i Storbritannien, 29 i Norge og 11 i Tyskland.
Det er slut: Roxette aflyser turne
Både 'Good Karma' og 'Seal the Deal & Let's Boogie' udkom 3. juni, hvor også legenden Paul Simon udsendte 'Stranger to Stranger', der heller ikke kan hamle op med danskerne i flere lande.
På Top 10 i USA
Simon er dog nummer 1 i Storbritannien, hvor Volbeat indtager 16. pladsen. Det er første gang, danskerne er på den britiske Top 40.
Historisk: Britisk triumf for Volbeat
Baseret på salgstal tidligere på ugen var det imidlertid forventet, at Volbeat ville gå i Top 10 i Storbritannien.
Ifølge Billboard er 'Seal the Deal & Let's Boogie' at finde på den amerikanske Top 10, når listen formentlig offentliggøres i løbet af det kommende døgn.
Volbeat var nummer 9 med 'Outlaw Gentlemen & Shady Ladies' i 2013. Aqua og Lukas Graham er de eneste øvrige danske navne, der tidligere har været i Top 10 i USA. Lukas Grahams 'Blue Album' opnåede en 3. plads i april, hvilket er dansk rekord.
OPDATERING: Volbeat bragede ind på 4. pladsen i USA. Det skriver Billboard søndag aften.
Triumf for Volbeat: Nummer 1 i USA
Ugens danske albumliste afsløres først onsdag. Volbeat er storfavorit til at tage 1. pladsen med 'Seal the Deal & Let's Boogie', der i øjeblikket ligger nummer 1 på iTunes.
Volbeat er for tiden på europæisk festivalturne, og kvartetten besøger Tinderbox i Odense 24. juni og Nibe Festival 29. juni.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.