Wafande: Min ambition er at gå worldwide

'Uartig'-sangeren skifter spor og satser på et engelsksproget verdensgennembrud

Wafandes nye musikprojekt er skabt i samarbejde med produceren Nuplex (til venstre). (Pr-foto)
Wafandes nye musikprojekt er skabt i samarbejde med produceren Nuplex (til venstre). (Pr-foto)

Se også: Glad Wafande: Christianiabørn topper hitliste

Den 32-årige 'Voice Junior'-coach, der har kunnet fejre store succeser i den hjemlige andedam med hits som 'Uartig', 'Giv mig et smil' og 'Se mig i dag' vil nu videre ud i verden.

Til formålet har sangskriveren opfundet identiteten Black Dylan, der synger på engelsk og er inspireret af den amerikanske soultradition.

- Vores ambition er at gå worldwide med det her projekt, intet mindre, siger Wafande i en pressemeddelse og tilføjer, at hans ønske er, at det bliver muligt at rejse verden rundt med sin musik.

Wafande er på banen med en single om ensomhed. (Foto: Jonas Olufsson)
Wafande er på banen med en single om ensomhed. (Foto: Jonas Olufsson)

Første single fra det ambitiøse projekt hedder 'Don't Wanna Be Alone' og kan høres fra i dag via Spotify.

Sangen beskriver Wafande som 'en meget aktuel sang der omhandler ensomhed, som jeg synes er et stort samfundsproblem. Både den ensomhed der kommer når folk lever igennem deres iPhones og iPads, men den handler specielt om dem der så ensomme at de hverken har familie eller venner'.

Singlen er den første af en række sange, Black Dylan har indspillet, som løbende vil blive udgivet over det kommende år. Til Ritzau lover sangeren dog, at han ikke opgiver sin solokarriere.

8 kommentarer
Vis kommentarer