We looooooove Lukas Graham!

Engelske fans sidder i kø op til ti timer for at se bandets udsolgte koncert i London

Yazz (til venstre) og veninden Carla har ventet på Lukas Graham siden kl. 10.30. (Foto: Linda Johansen)
Yazz (til venstre) og veninden Carla har ventet på Lukas Graham siden kl. 10.30. (Foto: Linda Johansen)

LONDON (Ekstra Bladet): Senere i aften spiller Lukas Graham for første gang i Storbritannien, efter den danske popgruppes enorme internationale succes tog fart i februar.

Udenfor Londons spillested Electric Brixton, hvis 1500 billetter røg for flere uger siden, har en snes fans taget plads på asfalten. Langt de fleste er piger.

Se også: Tronskifte: Danmarks nye popkonge

Der er fire timer til showtime og det støvregner, men det ser ikke ud til at bekymre flokken.

- Jeg har været her siden klokken 10.30 i formiddag. Jeg vil være sikker på, at jeg kommer helt op foran scenen, siger 18-årige Yazz til Ekstra Bladet.

- Jeg har elsket Lukas Grahams sange lige siden, jeg hørte ’7 Years’ i radioen første gang, forklarer englænderen, der sidder forrest i køen.

Lukas Graham er for tiden på landevejen i Nordamerika - mandag optræder de i Portland, Oregon. (Foto: Chapman Baehler) DK MusikNYT - 10. apr. 2016 - kl. 21:24 Sensationel rekord af Lukas Graham

Yazz synes, Lukas Graham er meget bedre end mange af danskernes konkurrenter på de internationale hitlister:

- Justin Bieber er noget lort! Lukas Graham er unik. Lukas synger om sine erfaringer. Han er ægte, mener Yazz, der ikke har noget imod, at teksterne handler om strippere og sprut.

Fra Skagen til London
Lidt længere nede i køen sidder nogle danske piger. De er taget fra Randers, Solrød og Skagen for at opleve favoritten i London.

Tøserne varmer op til koncerten ved at fremføre flere af Lukas Grahams hits. Bandet gør det noget bedre.

Danskere i London - fra venstre: Camilla, Katrine, Bettina, Isabella og Savera. (Foto: Linda Johansen)
Danskere i London - fra venstre: Camilla, Katrine, Bettina, Isabella og Savera. (Foto: Linda Johansen)

En sortbørshaj cirkler om Electric Brixton og spørger undrende:

- Hvem er ham Lukas Graham egentlig?

Billethandleren mener at have hørt ’7 Years’ i radioen.

- Ikke dårligt, lyder vurderingen med et anerkendende nik.

Se også: Lukas Graham spiller på Wembley

Lukas Grahams korte engelske turne fortsætter til Birmingham og Manchester de kommende dage.

11. juni vender københavnerne tilbage til London og optræder på selveste Wembley Stadium, hvor en lokal radiostation afholder et stort endagsarrangement. 

EKSTRA BLADET ER I LONDON OG DÆKKER AFTENENS KONCERT. LÆS ANMELDELSEN I NAT PÅ EB.DK/MUSIK

Her kan du se de begejstrede Lukas Graham-fans i London. (Video: Linda Johansen)

27-årige Lukas Graham Forchhammer under Billboard Music Awards i søndags. (Foto: AP)
27-årige Lukas Graham Forchhammer under Billboard Music Awards i søndags. (Foto: AP)
 

1 af 3 (Foto: Linda Johansen)
2 af 3 (Foto: Linda Johansen)
3 af 3 Yazz (til venstre) og veninden Carla har ventet på Lukas Graham siden kl. 10.30. (Foto: Linda Johansen)
4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere