Det er de store følelser om kærlighed og savn, Rasmus Seebach er kendt og elsket for. Men for 15 år siden rappede han rundt med sin bror, Nicolai, i rap-gruppen G Bach.
I december 1999 udsendte brødrene albummet ’Skakmat’, og har du glemt, hvordan Rasmus Seebach trippede rundt og sendte håndtegn op og ned og til højre og venstre, mens han spyttede hårde rim ud, skal du se ’Gi Mig Mer’.
Skruk Seebach: Glæder mig til at få børn
I videoen ’Gi Mig Mer’ nederst i artiklen, er det ikke den bløde, lidenskabelige popsnedker, som sidder bag et piano, men en skaldet, rå fyr, der giver den maks gas sammen med Nicolai Seebach i en parkeringskælder fyldt med friske, unge piger.
Selveste Jokeren rapper også med på nummeret. Men selv om ’Gi Mig Mer’ blev pænt spillet i radioen, og albummet ’Skakmat’ solgte udmærket, var det ikke hiphoppen, der trak i Rasmus Seebach.
Seebach årets sangskriver ved DMA
- Hiphop var måske ikke det, jeg rigtig ville. For jeg fik skæld ud af de andre i miljøet, hvis jeg begyndte at synge på numrene. Det kunne man nemlig ikke. For så var man ikke rigtig hiphop, har Rasmus Seebach udtalt til TV2.
Se videoen her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.