Åh nej: Rockgigant med gangstativ

Den britiske veteran Mark Knopfler lyder som en sæk kartofler på slæbende kedsommeligt albumopus

Mark Knopfler vender tilbage til Danmark med koncerter i Boxen i Herning 13. juni samt i Royal Arena i København 15. juni. Foto: Universal
Mark Knopfler vender tilbage til Danmark med koncerter i Boxen i Herning 13. juni samt i Royal Arena i København 15. juni. Foto: Universal

Mark Knopfler: 'Down the Road Wherever' (Virgin/Universal) Ude 16. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

På den stilfærdige sang ’Slow Learner’ mumler Mark Knopfler ’I do everything slow’.

Det har han ret i.

Se også: Lun opvarmning af Mark Knopfler

Legendens mere end 70 minutter lange nye album, ’Down the Road Wherever’, er så adstadigt, at det ofte føles, som om tiden går baglæns.

Mere end nogensinde veksler Knopfler henslængt mellem nærmest ugidelige og blot tilbagelænede toner, men hans fundamentale håndværksmæssige færdigheder borger dog trods alt for en vis kvalitet.

Svinger træbenene
Oldtimeren, der fylder 70 næste sommer, forekommer imidlertid at fremture med gangstativ, og man frygter sågar for hans helbred, når han tilsat vanlig underspillet humor svinger træbenene på ’Back on the Dance Floor’.

Uden det store held eksperimenterer Knopfler diskret med blæsere og soulgrooves, men han står alligevel stille på forstokket vis midt i en underlig kantet og klangflad produktion.

Se også: Lyden af en lænestol

Hans knastørre lune er lunken, og inspirationen gløder kun undtagelsesvis i glimt på den støvede westernballade ’Nobody’s Child’ og jazzede ’When You Leave’, hvor der for en gang skyld er lidt på spil i mandens slumrende verden.

Se også: Når Mark Knopfler gider

En skæring som ’Nobody Does That’ ville J.J. Cale ikke desto mindre kunne få til at swinge bedre fra graven, og man sidder tilbage med en tom fornemmelse af, at Knopfler kun har været et smut i studiet, fordi han kedede sig.

Det smitter. Langsomt.      

Coveret til Mark Knopflers aktuelle 'Down the Road Wherever', som er produceret i samarbejde med Guy Fletcher.
Coveret til Mark Knopflers aktuelle 'Down the Road Wherever', som er produceret i samarbejde med Guy Fletcher.
 

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere