Advarsel om geni: Ikke for begyndere

Bob Dylan famler og leger på bokssæt, der udførligt dokumenterer mesterens trang til at fortolke i 1970

Bob Dylan crooner kendte numre af blandt andre Sam Cooke, Phil Spector og The Beatles på vidtfavnende arkivudgivelse. Foto: Columbia
Bob Dylan crooner kendte numre af blandt andre Sam Cooke, Phil Spector og The Beatles på vidtfavnende arkivudgivelse. Foto: Columbia

Bob Dylan: '1970' (Columbia/Sony) Ude 26. februar

Bob Dylan regnes ikke uden grund for historiens største sangskriver. Det har dog aldrig afholdt ham fra at synge andres sange.

Geniets snart 60 år gamle debut var spækket med coverversioner, og mellem 2015 og 2017 udsendte han hele tre album bestående af støvede evergreens.

Da Bob Dylan var smørtenor

I 1970 forsøgte Dylan sågar at undvige sit prædikat som en generations talsmand ved at tage kollegers ord i sin mund.

Missionen resulterede i det tilbagelænede dobbeltalbum ’Self Portrait’, der nu portrætteres indgående for amerikanerens ortodokse fans med den omfattende boks ’1970’, som samler de sessions, der førte til det utraditionelle udspil samt samme års mere regelrette opfølger, ’New Morning’, hvor Dylan selv skrev sangene.   

Guitarhelt som gæst
Legendes krumspring i studiet er tidligere dokumenteret grundigt på ’The Bootleg Series Vol. 10: Another Self Portrait (1969–1971)’, og ’1970’ føles uundgåeligt som overskudsmateriale fra overskudsmaterialet, men ikke desto mindre er der nogle herlige øjeblikke blandt de 75 indspilninger, der aldrig har været ude før.

Bemærkelsesværdig er for eksempel en blueset ’Tomorrow Is a Long Time’ og pragtfuldt rullende ’Come All You Fair and Tender Ladies’, mens hele ni takes af ’If Not for You’ afdækker, hvordan Dylan hvileløst arbejder med betoninger, tempi og arrangementer.

Efter 50 år: Endelig mestermøde

En stribe numre med George Harrison som gæst gør ingen forskel, og Dylans udgave af ’Yesterday’ er glemt i går. Han prøver at myrde mordballaden ’Long Black Veil’, og ’Ghost Riders in the Sky’ letter aldrig.

Ikonet famler sig legende frem, og lige meget hvad han synger med sit på det tidspunkt vidunderlige cowboycroon, kan han ikke undslippe, at han altid lyder som sig selv.  

Dylan har dog lydt endnu bedre som sig selv på et par hundrede andre udgivelser, så hvis begyndere dykker ned i ’1970’, vil de nok undre sig over, om det er en forkert spillemand, de har fået fat i.

'1970' har en spilletid på tre en halv time og indeholder 75 indspilninger, som aldrig tidligere har været udsendt.
'1970' har en spilletid på tre en halv time og indeholder 75 indspilninger, som aldrig tidligere har været udsendt.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter