Amager halshug: Metallicas triumf

Metallegenderne genudsender mesterværket 'Master of Puppets', der blev skabt på Lorteøen

Mageløse Metallica midt i 1980'erne - fra venstre: Cliff Burton, Kirk Hammett, James Hetfield med Tuborg og Lars Ulrich. Foto: Ulf Magnusson
Mageløse Metallica midt i 1980'erne - fra venstre: Cliff Burton, Kirk Hammett, James Hetfield med Tuborg og Lars Ulrich. Foto: Ulf Magnusson

Metallica: 'Master of Puppets: Expanded Edition' (Blackened/Universal) Ude 10. november

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

I efteråret 1985 skrev fire bumsede unge mænd musikhistorie på Amager.

Hos Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios indspillede Metallica deres tredje album, ’Master of Puppets’, der ikke uden grund regnes som et af heavy metals absolutte hovedværker.

Se også: Metallica klar til dansk festival

32 år efter bjergtager pladen stadig i fuldendt balance mellem bandets fræsende thrash fra karrierens to første skiver, ’Kill ’em All’ og ’Ride the Lightning’, og de mere episke og melodiske tendenser, som efterfølgende slog igennem på ’…And Justice for All’ og såkaldte ’The Black Album’.

Se også: Metallica er tilbage: Det grå album

’Master of Puppets’ relanceres nu i restaureret og skarpt defineret lydkvalitet samt med alskens aldrig tidligere udsendt ekstramateriale i adskillige formater fra et omfattende bokssæt til en enkel vinyludgave.

Ekstra Bladet har fået fingrene i en version med tre cd’er, og den fremkalder akut headbanging, skrivebords diving og ukontrolleret ekvilibrisme på luftguitar.

Folder formatet ud
Cd1 består af albummets oprindelige otte numre, der er en magtdemonstration af sønderlemmende sangskrivning, eksplosive riffs og mesterlige arrangementer.

’Battery’ og ’Damage, Inc.’ er uimodståelige eksponenter for Metallicas snerrende tempovanvid, mens kvartetten folder formatet helt ud på det legendariske titelnummer og storladne ’Welcome Home (Sanitarium)’.

Se også: Metallica sparkede røv på Lorteøen

Cd3 rummer fem kvarter med koncertoptagelser, hvor danske Lars Ulrich og hans amerikanske kolleger James Hetfield, Kirk Hammett og Cliff Burton fremturer med en tænderskærende sult og frådende vildskab, man savnede, da mangemillionærerne senest var tilbage på Amager med en koncert i Royal Arena i september.       

Se også: Sygt: Metallica fejlede i Royal Arena

Cd2 indeholder nederdrægtigt flintrende demoer, og fra Hetfields ’riffbånd’ er der fængslende prøver på frontmandens formidable evner som rytmeguitarist.

Burton døde i en bandbusulykke i september 1986, men på genudgivelsen får bassisten det sidste ord i et ubehjælpsomt interview, der slutter med, at han proklamerer, han er ’pissetræt af København’, som han kun vil besøge igen ’i et bombefly’.  

’Master of Puppets’ bliver man aldrig træt af. Amager halshug,

Det ikoniske cover til 'Master of Puppets' fra 1986, hvor rivalerne Slayer også leverede milepælen 'Reign in Blood'.
Det ikoniske cover til 'Master of Puppets' fra 1986, hvor rivalerne Slayer også leverede milepælen 'Reign in Blood'.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere
Kommende koncerter
Slayer optræder i massiv kalender
Kommende album
Ariana Grande er med på megaliste

Thomas Treo skamhører

1.Jim James: 'Uniform Distortion' (ATO-album/Ude 29. juni)
2.Giant Sand: 'Returns to Valley of Rain' (Fire-album/Ude 10. august)
3.Lucifer: 'Lucifer II' (Century Media-album/Ude 6. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Johnny Marr: 'Call the Comet' (New Voodoo-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen