Antihelte: Sunde i en syg verden

Det amerikanske rockband Wilco gløder på humant album, der dog sjældent brænder helt igennem

Wilco anno 2019 - fra venstre: Nels Cline, Glenn Kotche, Jeff Tweedy, Mikael Jorgensen, Pat Sansone og John Stirratt. Foto: Annabel Mehran
Wilco anno 2019 - fra venstre: Nels Cline, Glenn Kotche, Jeff Tweedy, Mikael Jorgensen, Pat Sansone og John Stirratt. Foto: Annabel Mehran

Wilco: 'Ode to Joy' (dBpm/Warner) Ude 4. oktober

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

På Christiania for nyligt beviste Wilco, at de stadig er et af klodens allerbedste livebands.

Ved den lejlighed spillede sekstetten fra Chicago en stribe nye numre fra ’Ode to Joy’, der nu understreger indtrykket af, at d’herrer ikke længere laver essentielle album.

Se også: Høj i hatten: Årets rus på Christiania

Men derfor kan man jo godt udsende spændende skiver, og det er ’Ode to Joy’ bestemt.

Siden Wilcos afklarede hovedværk ’Sky Blue Sky’ fra 2007 har det omskiftelige orkester famlet forgæves efter en ny retning. Det lykkedes endelig denne gang, men gruppens 11. studiealbum er helstøbt uden at være helt overbevisende.

Vokser langsomt
Jeff Tweedys ensemble genopfinder diskret sig selv på delikat og nænsom vis med underdrejede sange, der resonerer med den humanitet, som er blevet et adelsmærke for bandet i en forrykt verden.

Tweedys følelsesmæssige intelligens og status som en af rockens sande antihelte kommer til sin ret på det godhjertede materiale, men den minimalistiske lydkulisse udnytter slet ikke Wilcos blændende musikalitet.

Se også: Efter 30 gode år: Rockstjerne går solo

’Ode to Joy’ lyder nærmest som et demobånd eller endnu en soloplade fra frontmanden, der kun glimtvis giver plads til bandets to mageløse ekvilibrister, trommeslager Glenn Kotche og leadguitarist Nels Cline. 

Se også: Rockband skuffer med god plade

Tweedys sangskrivning er repetitiv og glødende, men af og til brænder melodier igennem på opsvingsagtige ’Everyone Hides’ og ’Love Is Everywhere (Beware)’.

De nye sange føltes små i Den Grå Hal, men de vokser langsomt på ’Ode to Joy’, der ikke desto mindre er en relativt lille plade fra et stort band.  

Coveret til 'Ode to Joy', som er indspillet i Wilcos studie, The Loft, og produceret af Jeff Tweedy og Tom Schick.
Coveret til 'Ode to Joy', som er indspillet i Wilcos studie, The Loft, og produceret af Jeff Tweedy og Tom Schick.
 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere