Arctic Monkeys som glade gorillaer

De Roskilde Festival-aktuelle lømler fra Sheffield er i højt humør på habile 'Suck It and See'

Arctic Monkeys med Alex Turner i front - leverer endnu en solid skive. (Foto: Playground)
Arctic Monkeys med Alex Turner i front - leverer endnu en solid skive. (Foto: Playground)

Arctic Monkeys: 'Suck It and See' (Domino/Playground) Ude mandag 6. juni Spiller på Roskilde Festival

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

25 år og ikke til at stoppe.

Det kunne snildt være mottoet for drengene i Arctic Monkeys - ingen er dem er mere end midt i tyverne, men alligevel er Sheffield-kvartetten nu klar med deres opus fire. Og vel at mærke uden musikken føles fuldkommen forjaget. ’Suck It and See’ er en habil humørspreder.

Forgængeren ’Humbug’ var ellers en mere mørk affære, der fik fanskaren til at skrumpe en smule. Men mon ikke lynet slår ned i gamle fans, allerede når de hører den fængende åbner, ’She’s Thunderstorms’?

Poppet og positiv
I titelnummeret erklærer frontmand Alex Turner, at ’I poured my aching heart into a pop song’, mens det i ’Brick by Brick’ lyder ’I wanna rock and roll’. Begrebsforvirring? Pop eller rock’n’roll? Lidt af begge dele, faktisk. De arktiske aber er tydeligvis opfostret i det ærkebritiske poplandskab, men snusket amerikanerrock er ikke en by i Rusland.

Selv om ’Suck It and See’ er indspillet i Californien, er det dog det poppede, positive og melodiøse, der fører an - måske klarest indfanget i den oplagte fællesskråler ’The Hellcat Spangled Shalalala’. Og så er der selvfølgelig Turners legende tekster, som er en regulær opvisning i ordspil, selv om man indimellem savner, at fraserne stikker lidt dybere.

Og det samme gælder musikken, for ’Suck It And See’ er endnu et Arctic Monkeys-album, hvor en håndfuld højdepunkter kækt napper opmærksomheden fra de anonyme indslag. Det skal nu nok blive muntert, når bandet indtager Roskilde Festivalen. Der er lagt op til ren abefest.

1 af 3 Arctic Monkeys - det kører bare for englænderne. (Foto: Playground)
2 af 3 Coveret til Arctic Monkeys' aktuelle 'Suck It and See'.
3 af 3 Arctic Monkeys med Alex Turner i front - leverer endnu en solid skive. (Foto: Playground)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere