Cherry er stadig cool

Den 49-årige sangerinde lefler stadig ikke for nogen eller noget

Neneh Cherry har stadig ingen ambitioner om at blive spillet på lokalradiostationerne. (Foto: PR-foto)
Neneh Cherry har stadig ingen ambitioner om at blive spillet på lokalradiostationerne. (Foto: PR-foto)

Neneh Cherry: 'Blank Project' (Smalltown Supersound/Warner)

Svensk-afrikanske Neneh Cherry var en kort overgang i 1990’erne international popstjerne og duetten sammen med Youssou N’Dour ’7 Seconds’ fra 1996 var et verdenshit af den slags, man ikke kunne undgå, selv om man af uransagelige årsager skulle have lyst til at prøve.

Men det var ikke en rolle hun havde det nemt med, og hun søgte snart tilbage mod den frodige undergrund, hvor hun var begyndt. I så høj grad, at mange sikkert har troet, at hun var helt væk. Det har nu aldrig været tilfældet, og så sent som i 2012 udsendte hun det kradsbørstige album ’The Cherry Thing’ sammen med den norsk/svenske avantgardejazz-trio The Thing, hvor de blandt andet hyggede sig med coverversioner af Suicide og The Stooges.

Se også: Kompleks krøltop

Og nu vender Cherry – der fylder 50 år i næste måned – så med tilbage med sit første album i eget navn i 18 år. Det er igen blevet til i samarbejde med den mangeårige partner Cameron McVey, er produceret af Kieran Hebden (også kendt som Four Tet, der gør sig i eksperimenterende electronica) og bandet RocketNumberNine er opkaldt efter en Sun Ra-komposition. Det er med andre ord heller ikke denne gang, at Cherry vælger at gå hygge-vejen og stryge lytterens sansehår.

Hendes gamle plader har klaret tidens tand ualmindelig godt, og hendes stemme har ikke forandret sig nævneværdigt. Det har fokus på rytme og vokal heller ikke. Åbningsnummeret ’Across the Water’ består stort ikke at andet end Cherrys stemme og en simpel trommefigur. Men det er alligevel alt rigeligt.

Minimalisme er kodeordet her. Beats, bas og muterede synth-linjer udgør i hovedtræk det fulde akkompagnement. Selv når Robyn dukker op på ’Out of the Black’ er det ikke noget, man gør et stort nummer ud af.

Se også: Ekstatisk danserus med Robyn

Men når man har en så dragende stemme som Cherry, er der heller ingen grund til at drukne den i sovs og effekter. Og hitlister er tydeligvis ikke noget, der står højt på prioriteringslisten. I gamle dage havde man nok kaldt det triphop, men Cherry nægter stadig at underkaste sig genrebegrænsninger. Og tak for det. Det er ikke ’svær’ musik det her, men det kræver, at man gider høre efter. Og det er vel egentlig ikke for meget forlangt.

0 kommentarer
Vis kommentarer