Jubeloptimister på massiv nedtur

The Flaming Lips skubber selvmordskandidater ud over kanten med trøstesløst album

The Flaming Lips giver koncert på NorthSide Festival i Aarhus lørdag 15. juni. (Foto: Coop)
The Flaming Lips giver koncert på NorthSide Festival i Aarhus lørdag 15. juni. (Foto: Coop)

The Flaming Lips: 'The Terror' (Bella Union/Coop) Udkommer mandag 1. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Flaming Lips' nyklassiker 'Yoshimi Battles the Pink Robots' fra 2002 er et af årtusindets mest opløftende og fantastiske album, og gruppens gakkede ballonkoncerter cementerede efterfølgende veteranernes renommé som anarkistiske freaks af en enestående støbning.

Men nu er den smittende appetit på tilværelsen og ballonfesten kort sagt punkteret.

Se også: Det glade vanvid

Bandets ubestridte idémand og frontfigur Wayne Coyne blev sidste sommer separeret fra sin kone gennem 25 år, og efterfølgende virker det som om, fantasten fra Oklahoma har mistet troen på ikke mindre end kærligheden, verden og selve menneskeheden.

The Flaming Lips' nye album 'The Terror' er nemlig en abstrakt og dommedagsdyster sangcyklus, hvor Coynes månesyge livslede spreder sig som en virus gennem et desillusioneret futuristisk lydlandskab, der leder tankerne tilbage på David Bowies 'Low', tidligt Pink Floyd og ikke mindst Stanley Kubricks '2001: A Space Odyssey'.

Sælsomt dragende
'The Terror' er The Flaming Lips' trettende album, og i passager er det også trættende, men der er noget sælsomt dragende over eksempelvis langstrakte 'You Lust', der blander kraut-elementer med albummets udbredte brug af dvælende ambient, skurrende industrielle toner og gruppens velkendte hang til svimlende psykedelisk rock.

Se også: NorthSide afslører topnavne

Balladen 'Try to Explain' er noget af det nærmeste, The Flaming Lips kommer et regulært popnummer, hvilket dog siger betydeligt mere om resten af konsekvent kompromisløse 'The Terror', der vil kunne give selv en nyforelsket lottovinder selvmordstanker.

Men det er jo også lidt af en bedrift.

1 af 2 Coveret til The Flaming Lips' aktuelle album 'The Terror', der strækker sig over 55 minutter.
2 af 2 The Flaming Lips giver koncert på NorthSide Festival i Aarhus lørdag 15. juni. (Foto: Coop)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere