Rødderne rocker garagen igen

Mere syg humor og flere fræsende riffs fra de raske gamle drenge i Mudhoney

Mudhoney - veteranerne giver koncert på Loppen i København 24. maj. (Foto: Emily Rieman)
Mudhoney - veteranerne giver koncert på Loppen i København 24. maj. (Foto: Emily Rieman)

Mudhoney: 'Vanishing Point' (Sub Pop/Target) Udkommer mandag 1. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er nu 25 år siden, Mudhoney debuterede med singlen 'Touch Me I'm Sick', og rødderne fra Seattle er stadig syge.

Mudhoneys niende studiealbum 'Vanishing Point' cementerer indtrykket af et band, hvis grumsede garagerock måske nok har fået en lidt mere moden tone rent musikalsk, men deres sarkastisk vrængende tekstunivers er lystigt perverteret som altid.

Se også: Medrivende mudderbrydning

På det lårklaskende absurde punknummer 'Chardonnay' tværer sanger Mark Arm vindruer ud i manisk tempo, og 'I Don't Remember You' mere end antyder, at fans ikke skal forstyrre frontmanden, når han handler ind. 'Douchebags On Parade' pakker bestemt heller ikke budskabet ind.

Se også: Rockikoner 'klar til at dø' i april

Mudhoneys længste pladepause i karrieren ændrer ikke på, at The Stooges er kvartettens åbenlyse forbilleder, men bandet har skabt sin egen lille elskværdige niche i et snavset hjørne af garagerocken, og 'Vanishing Point' er hverken mere eller mindre end endnu et gedigent album fra veteranerne.

Uhelbredeligt snotnæset underholdning.

1 af 2 'Vanishing Point' er indspillet af Johnny Sangster, der har en fortid i The Sharing Patrol.
2 af 2 Mudhoney - veteranerne giver koncert på Loppen i København 24. maj. (Foto: Emily Rieman)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere