Krampetrækninger fra Suede

Popgruppen forsøger forgæves at genskabe fordums storhed på ivrigt comebackalbum

Suede giver koncert på Plænen i hovedstadens Tivoli torsdag 27. juni. (Foto: Warner)
Suede giver koncert på Plænen i hovedstadens Tivoli torsdag 27. juni. (Foto: Warner)

Suede: 'Bloodsports' (Warner) Udkommer mandag 18. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Nogle plader holder bare bedre end andre, og Suedes omtrent tyve år gamle hovedværker er ikke just ældet med ynde.

Det er samtidig det fundamentale problem for gruppens første album i knap elleve år, 'Bloodsports', der forsøger at reproducere storhedstidens hysteriske blanding af David Bowies androgyne glamrock og The Smiths' poetiske guitarpop.

Læs også:

Se også: Bowie: Tilbage med stok og makeup

Resultatet er betydeligt mere værdigt end Suedes forrige pinligheder og Brett Andersons nærmest selvparodiske soloudgydelser, men trods en habil indsats minder den 45-årige sanger og hans slæng alligevel om en jubilæumsfest i foreningen for pensionerede dragdronninger.

Forkvaklet kloning
Der er nerve i nostalgien på 'Snowblind' og 'It Starts and Ends With You', men når Richard Oakes' riffs flænser lydbilledet fremstår han stadig som en forkvaklet kloning af gruppens oprindelige guitarist Bernard Butler.

Læs også:

Koncert-anm. - 8. aug. 2010 - kl. 13:56 Suede for galleriet

De ivrigt struttende tendenser afløses af fire typisk melodramatiske ballader på sidste halvdel af 'Bloodsports', der er klædeligt komprimeret med ti sange på 40 minutter, som dog sagtens kunne have været skåret ned til 0, uden at verden var gået glip af noget væsentligt.

Ihærdige krampetrækninger fra en anakronisme.

1 af 2 Coveret til 'Bloodsports', der er det første Suede-album siden 'A New Morning' fra 2002.
2 af 2 Suede giver koncert på Plænen i hovedstadens Tivoli torsdag 27. juni. (Foto: Warner)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere