Hiv-smittet sanger skifter ham

Den amerikanske dramaqueen John Grant krænger sin smerte ud på nye beats

John Grant - sangskriveren fra Michigan er flyttet til Reykjavik. (Foto: Hordur Sveinsson)
John Grant - sangskriveren fra Michigan er flyttet til Reykjavik. (Foto: Hordur Sveinsson)

John Grant: 'Pale Green Ghosts' (Bella Union/Coop) Udkommer mandag 11. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

John Grant er frygtløs. Tilmed både når det gælder musik og tekster.

Den 44-årige amerikaner udgav i 2010 solodebuten 'Queen of Denmark', der indeholdt 1970'er-inspireret softrock om hans blakkede fortid som stofmisbruger og selvmordskandidat.

Læs også:

Se også: Mesterwerker aus Düsseldorf

Pladen omhandlede også Grants problematiske opvækst som homoseksuel i Midtvesten, og det tema tager han op igen flere gange på opfølgeren 'Pale Green Ghosts', hvor han tilmed synger om den hiv-virus, han er smittet med, på forbløffende 'Ernest Borgnine'.

Nummeret er et af albummets mange, der skifter piano og guitar ud med Grants forkærlighed for tidlig dance, synthpop og disco, som præger lydbilledet med ofte medrivende brug af retro-keyboards og syntetiske grooves inspireret af Kraftwerk og David Bowies germanske klassiker 'Low'.

Håndleddet er for løst
'Pale Green Ghosts' er indspillet i Reykjavik med Biggi Veira fra islandske GusGus, og Grants hamskifte er forrygende udført på det stemningsfulde titelnummer, der åbner pladen, mens også funky 'Blackbelt' efterfølgende fungerer glimrende.

Han mister imidlertid grebet om sin nye sound, og håndleddet er for løst på sange som 'GMF', 'Vietnam' og 'It Doesn't Matter To Him', hvor han forsager sin nyfundne lyd og ikke orker at rime på ofte brutalt selvudleverende sange sunget i et monotont toneleje.

Læs også:

Se også: Gudbenådet sanger og sangskriver

Resultatet minder om de mange stunder, hvor Rufus Wainwright tror, man ikke behøver at tage sig sammen, når bare man flasher de bøsse-excentriske manerer.

Som Wainwright er Grant en dramaqueen, og mens hans intentioner virker helhjertede, så er 'Pale Green Ghosts' for halvhjertet eksekveret og alt andet end helstøbt.

I glimt er det dog både frygtløst og frygteligt godt.

1 af 2 Coveret til John Grants aktuelle 'Pale Green Ghosts', der er sangerens andet soloalbum.
2 af 2 John Grant - sangskriveren fra Michigan er flyttet til Reykjavik. (Foto: Hordur Sveinsson)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere