Overfunky heksedoktor

Dr. John strutter uimodståeligt på svedig superskive, som er råt skåret med Dan Auerbach

Dr. John - legenden fra Louisiana er i sprudlende spillehumør. (Foto: Michael Wilson)
Dr. John - legenden fra Louisiana er i sprudlende spillehumør. (Foto: Michael Wilson)

Dr. John: 'Locked Down' (Nonesuch/Warner) Udkommer mandag 2. april

5
5.5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Dr. John har modsat så mange andre legender formået at fastholde et ganske imponerende niveau i karrierens sene efterår, men kvaliteten af 'Locked Down' kommer nu alligevel som en frydefuld overraskelse.

Se også: Venlig voodoo

Den 71-årige tusindkunstner, der er synonym med New Orleans, har allieret sig med Dan Auerbach, og i egenskab af producer, kapelmester og medforfatter på en stribe medrivende numre formår The Black Keys' frontmand at inspirere den gamle mester til nye højder.

Lydbilledet strutter simpelthen af bad ass, og Dr. John er i overfunky spillehumør med en stemme, der er overrumplende stærk, når man tænker på, hvor mange rendestene den rutinerede sumprotte har været igennem i årenes løb.

Se også: Healeren fra sumpen

Makkerparrets gennemmusikalske gumbo bobler uregerligt og organisk gennem 43 minutter uden svage bidder, men helt mageløst bliver det, når den skumle eksistens kravler ud af højttalerne som en listig alligator på 'Big Shot'.

Et andet højdepunkt, 'Ice Age', spjætter med et uimodståeligt afrobeat, og magien gløder gennem balladen 'My Children, My Angels', der svajer i klassisk stil med The Rolling Stones anno 1972.

Fantastisk.

1 af 3 Coveret til Dr. Johns aktuelle album, 'Locked Down'.
2 af 3 Dr. John i studiet i Nashville med Dan Auerbach. (Foto: Alysse Gafkjen)
3 af 3 Dr. John - legenden fra Louisiana er i sprudlende spillehumør. (Foto: Michael Wilson)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen