Berusende melankoli fra Kent

Den svenske kvartet viser endnu en gang hvordan man serverer popmusik af høj klasse

Albumaktuelle Kent henrykker igen med en formfuldendt samling, der emmer af både elegance og tyngde. (Foto: Universal)
Albumaktuelle Kent henrykker igen med en formfuldendt samling, der emmer af både elegance og tyngde. (Foto: Universal)

Kent: ’Jag är inte rädd för mörkret’ (Sonet/Universal) udkommer onsdag 25. april. Kent spiller i Vega, Kbh., 24. maj og på Skanderborg Festival.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Førstesinglen ’999’ havde nok fået en del til at forvente (måske ligefrem håbe på), at Eskilstuna-kvartetten Kent efter de senere års elektronisk tintede lydbilleder på deres tiende langspiller ville vende tilbage til den mere guitarorienterede lyd der prægede album som ’Isola’ og ’Hagnesta Hill’.

Men også på ’Jag är inte rädd för mörkret’ må guitaristen Sami Sirviö spille en mere tilbagetrukket rolle i forhold til de mere keyboardprægede klange bandet har yndet de senere år. Ja, faktisk er vi rent produktionsmæssigt ikke vanvittigt langt fra 2010-udspillet ’En plats i solen’ og dens lyse, indbydende overflade. Det er da også Stefan Boman, der igen (i samarbejde med gruppen selv) har drejet på knapperne. Og danskeren Joshua er nu helt ude af billedet.

Melodisk overskud

Til gengæld har sangskrivningen heldigvis fået et nøk opad i forhold til den lidt skuffende forgænger og lydbilledet er mildest talt udnyttet til sidste bit. Ind i mellem så meget, at man godt kunne have ønsket sig lidt mere luft under vingerne. Heldigvis kan sangene mestendels bære staffagen. Og i Joakim Berg har Kent som bekendt en af Nordens bedste vokalister, der nok ved, hvordan man skyder en tekstlinje eller et refræn præcist i mål.

Melankoli er – som altid – den gennemgående følelse, og Kent gør ikke meget for at underminere klichéen om skandinavernes hang til sortsyn. Til gengæld er det melankoli af dens mest berusende og vederkvægende slags, fordi Berg ud over at være en dygtig ordsmed og billedmager formår at sende de mange linjer om bristede illusioner og kuldsejlede drømme af sted med uovertruffent melodisk overskud og iørefaldende omkvæd på stribe. Og så hjælper det selvfølgelig også på det, at han har et modersmål, der hører til blandt de smukkeste og mest sangbare i verden.

Kvalitetskontrollen i top

Ballet åbner med den højt svungne, nostalgiske ’999’ og den længselsfulde ’Petroleum’ – en fuldt forløst duo, som resten af albummet har svært ved helt at matche, men så er barren altså også sat meget højt. De falder dog ikke igennem på noget tidspunkt, og eksempelvis ’Låt dem komma’ skal der nok blive skrålet trodsigt med på under den forestående turné.

Uden at ændre nævneværdigt på formlen men med kvalitetskontrollen helt i top, understreger Kent, hvorfor de er det nok mest elskede band i Skandinavien.

1 af 2 
2 af 2 Albumaktuelle Kent henrykker igen med en formfuldendt samling, der emmer af både elegance og tyngde. (Foto: Universal)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere