Lunken Lenny

Lenny Kravitz mangler selverkendelse og flere gode sange, skriver Ekstra Bladets anmelder om herrens seneste udspil

Lenny Kravitz - kæmper bravt med banaliteterne. (Foto: EMI)
Lenny Kravitz - kæmper bravt med banaliteterne. (Foto: EMI)
Lenny Kravitz: ’It Is Time For A Love Revolution’ (Virgin/EMI)

Skal man grine eller græde? Lenny Kravitz opfordrer til revolution og oprør i godt halvdelen af sangene på sin nye plade, men musikalsk er retro-rockeren for det meste så stokkonservativ, som det overhovedet er muligt. Gør den 43-årige newyorker bare grin med os alle sammen?

Heldigvis ikke. Når ret skal være ret, så er Kravitz’ ottende album faktisk knap så slemt som flere af de søvndyssende sager, han har lagt navn til på det sidste. Der var jo engang i starten af 1990’erne, hvor multimusikeren var en habil sangskriver og ikke bare havde travlt med at lyde præcis som sine åbenlyse idoler fra 60’erne og 70’erne.

Herlig hyldest
De første skæringer på ’It Is Time For A Love Revolution’ giver faktisk forhåbninger om, at Lenny atter har strammet sig an. Det er svært at modstå kickstarteren ’Love Revolution’, ’Bring It On’ er en herlig hyldest til Led Zeppelin, og de Red Hot Chili Peppers-fans, der mener, at favoritterne er faldet af på den, vil nyde funkrockeren ’Love Love Love’.

Men i sidstnævnte skilter Lenny desværre også med sin fatale mangel på selverkendelse. Teksterne er fyldt til randen med banaliteter, og en titel som ’I Love The Rain’ siger alt om, at indholdet er omtrent så dybt som en slunken vandpyt. Selv den åbenhjertige fader-konfrontation ’A Long And Sad Goodbye’ skvatter omkuld blandt kluntede klichéer.

Kravitz skal selvfølgelig ikke bare nakkes, fordi han skriver tekster som en ordblind fra tredje klasse. Men på sidste halvdel af albummet er det for alvor tydeligt, hvor sløjt det står til med lyrikken, fordi melodierne samtidig bliver mere og mere famlende og fumlende. Og indtil flere slatne sjælere er med til at få spændingskurven til at styrtdykke drastisk.

I den hæderlige selvhjælpsballade ’A New Door’ leverer Kravitz følgende svada: ’It’s time for you to open a new door’. Gid manden var i stand til at overveje sine egne ord. En rask revolution er på sin plads. Nu.