Fragmenteret Daniel Lanois

Sværmende og abstrakt dokumentarfilm om Daniel Lanois, der blandt andet har produceret for Dylan, Willie Nelson og U2

Daniel Lanois' bedste bedrifter er dragende drømmesyn, der præsenteres på DVD'en 'Here is what is'.
Daniel Lanois' bedste bedrifter er dragende drømmesyn, der præsenteres på DVD'en 'Here is what is'.

Daniel Lanois: 'Here Is What Is' (Red Floor/Kick)

4

Daniel Lanois’ bedste bedrifter med Bob Dylan, Willie Nelson og Emmylou Harris er dragende drømmesyn - ja, lydmagikeren producerer simpelthen plader som en drøm.

Tro mod den 56-årige canadiers ekspressive æstetik er dokumentarfilmen med og af ham ikke mindre abstrakt og sværmende.

88 minutter lange ’Here is what is’ er en fragmenteret portræt-dvd af både mesterproduceren og mestermusikanten Lanois, og i kornede og fortrinsvis sort/hvid-optagelser følger man manden under besnærende indspilninger med blandt andre Garth Hudson, Tony Garnier og Brian Blade samt i filosofiske samtaler med guruen Brian Eno.

Fængslende indblik
U2-sessions i Marokko flimrer betydningsløst forbi, men når kameraet kigger Lanois over skulderen, mens han håndterer pulten som instrument under mixningen af et af sine underskønne instrumentalnumre, åbenbarer nøglesekvensen sig.

Et ufuldkomment, men glimtvist fængslende indblik i en musikalsk shamans gådefulde univers, og ignorer i øvrigt ikke den selvstændige soundtrack-udgivelse, hvor Lanois toner videre på sit evige lydmaleri.

Daniel Lanois’ bedste bedrifter er dragende drømmesyn.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen