Typisk toer fra Robert Plant

Rockikonet konsoliderer sit fornemme comeback med entusiastiske 'Band of Joy'

Robert Plant - fortsætter de spøgelsesagtige toner fra nyklassikeren 'Raising Sand'. (Foto: Gregg Delman)
Robert Plant - fortsætter de spøgelsesagtige toner fra nyklassikeren 'Raising Sand'. (Foto: Gregg Delman)

Robert Plant: 'Band of Joy' (Decca/Universal) Udkommer mandag 13. september

Robert Plant fik vækket en slumrende solokarriere med et tusmørketyst tordenskrald, da Led Zeppelin-legenden og Alison Krauss i 2007 udsendte det Grammy-vindende duet-pragtværk ’Raising Sand’, men ifølge Plant har duoen forgæves forsøgt at indspille en værdig efterfølger.

Så nu udsender veteranen ’Band of Joy’ i eget navn, hvilket dog ikke ændrer på, at han viderefører successkivens koncept med forholdsvis aparte coverversioner leveret i en fortættet atmosfære, og albummet fungerer på alle måder som en typisk toer.

Sindrigt genretæppe
Mesterproduceren T-Bone Burnett er skiftet ud med næsten ligeså mesterlige Buddy Miller, og Krauss’ skønsang er afløst af næsten ligeså skønne Patty Griffin-harmonier, men selv uden forgængerens førstehold og overraskelsesmoment er det en fornøjelse at opleve Plant leve sig inspireret og afslappet ind i repertoiret af blandt andre Los Lobos, Richard Thompson og tilmed Low.

Manden er måske til tider for komfortabel i rollen som entusiastisk traditionalist, der hækler videre på det sindrigt sammensnurrede genretæppe af blues og folk, han allerede begyndte i Led Zeppelin, og med tilføjelsen af bluegrass og countryrock skulle man efterhånden tro, Plant var fra Birmingham, Alabama og ikke Birmingham, England.

’Band of Joy’ er ikke nogen himmerigsmundfuld som ’Raising Sand’, men albummet konsoliderer superstjernens comeback, og i en alder af 62, hvor de fleste kolleger daser ved poolen, klæder det Plant at tage endnu et dyk i sydstaternes sump.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere