Ondsindet olding

Jerry Lee Lewis i ærefrygtindgydende storform på lille skive med imposant gæsteliste

Jerry Lee Lewis - dræberinstinktet er intakt hos den 74 år gamle ener med tilnavnet The Killer. (Foto: Shangri-La)
Jerry Lee Lewis - dræberinstinktet er intakt hos den 74 år gamle ener med tilnavnet The Killer. (Foto: Shangri-La)

Jerry Lee Lewis: 'Mean Old Man EP' (Shangri-La/import) Kan kun købes på amazon.com

5

Uforlignelige Jerry Lee Lewis fik et flammende hedt comeback i 2006 med duetpladen 'Last Man Standing', og nu fyrer den ikke mindre end 74-årige legende fra Louisiana op under næste års endnu unavngivne albumopfølger med fem numre på hensynsløst heftige 'Mean Old Man EP'.

Titelnummeret er en obskur skæring af Kris Kristofferson, som Lewis besætter tilsat ærefrygtindgydende magtfuldhed, og den majestætiske og Johnny Cash-lignende countryslagsang får nærmest karakter af ny kendingsmelodi for Mr. Great Balls of Fire.

Næsten ligeså skræmmende stærk fremstår en fræsende boogie-version af Mack Vickerys 'Rockin' My Life Away', hvor Kid Rock er The Killers medskyldige bastard med hvalpens galpende utidige glammeri, og på godt to minutter bliver der også tid til en så flintrende rå Slash-solo, at man minsandten fornemmer, der er håb endnu for klaphatten.

Djævelsk svaj
'You Are My Sunshine' leveres i en ganske gedigen udgave, som dog spoleres, da Sheryl Crow af uvisse årsager forsøger at imitere Britney Spears. Der er anderledes mådehold over standhaftige 'You Can Have Her', hvor guitarguderne James Burton og Eric Clapton bakker rutineret op om gubben med det djævelske svaj.

Merle Haggards fordrukne countryklassiker 'Swinging Doors' skænkes uimodståeligt, og Haggard brummer selv et vers, mens Jerry Lee stadig har autoritet i gravkammerrøsten, når to af musikhistoriens slemmeste badasses sparker bonderøv endnu engang.

Umanerligt imponerende.

1 af 2 Jerry Lee Lewis - legenden fra Louisiana tæver tangenterne igen på hensynsløst herlig ep. (Foto: AP)
2 af 2 Jerry Lee Lewis - dræberinstinktet er intakt hos den 74 år gamle ener med tilnavnet The Killer. (Foto: Shangri-La)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen