Slingrende slambert

Rapperen 50 Cent brænder ikke igennem på sin nye plade ’Before I Self Destruct’

50 Cent - den amerikanske superstjerne har svært ved at genfinde gnisten. (Foto: AP)
50 Cent - den amerikanske superstjerne har svært ved at genfinde gnisten. (Foto: AP)

50 Cent: 'Before I Self Destruct' (Aftermath/Interscope/Universal)

50 Cents kranium er ved at blive grillet. Eller sådan ser det ud på omslaget til det nye opus fire fra newyorker-rapperen, og så må man bare håbe på, at det betyder, han er begyndt at brænde for et eller andet. Det er længe siden, stjernen sidst har haft ild i røven eller andre legemsdele.

Desværre er det svært at være fyr og flamme over ’Before I Self Destruct’.

Efter debutgennembruddet ’Get Rich or Die Tryin’ har alle slambertens plader været slingrende bekendtskaber, og selv om han stadig kan hitte på hits –  eller noget, der lyder sådan –  er dette et eksempel på, hvor rodet resultatet bliver, når 17 (!) producere huserer på ét album.

Desperat festfuser
Første halvdel af skiven nyder gudskelov godt af, at 50 Cent denne gang har valgt en mere mørk sound, som matcher den mørke stemme.

Det er svært ikke at være træt af den gamle gangsters bøvede røverhistorier, men når den syge stodder strammer sig an, kan han levere et rask refræn.

Hr. 50 har altid været bedst i selskab med guruen Dr. Dre, og netop lyddoktoren står bag højdepunktet ’Psycho’, hvor en vanvidsgnistrende Eminem giver en mund med. Alt falder til gengæld sammen, da 50 Cent efterfølgende dropper de dunkle lydbilleder, og ’Get It Hot’ er blot én af flere desperate festfusere, der efterlader lytteren fuldstændig kold.

Så får vi ikke mere for den 25-øre. Eller de 50 cent.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere