Skummel neonnat

Julian Casablancas opdaterer The Strokes' fascination af 70'erne med 80'er-flirt

Julian Casablancas - dropper guitaren. (Foto: Sony)
Julian Casablancas - dropper guitaren. (Foto: Sony)

Julian Casablancas: 'Phrazes for the Young' (RCA/Sony) Spiller i Store Vega, København, 30. november

The Strokes har haft svært ved at fastholde deres feterede frontposition i vrimlen af tilbageskuende orkestre fra starten af det nye årtusinde, og med Julian Casablancas' solodebut, ’Phrazes for the Young’, har fire af gruppens fem medlemmer nu lavet plader i mere eller mindre eget navn, hvilket jo nok kunne få de fleste til at tro, at kvintetten heller ikke selv synes, den er uundværlig.

’Phrazes for the Young’ kan man også sagtens leve uden, for The Strokes' sanger opdaterer sit orkesters 70’er-retro til 80’erne tilsat udpræget brug af obskure keyboard-klange på otte langtrukne skæringer, som generelt savner spændstighed, hooks og substans.

Lydbilledets aparte indfald er imidlertid forfriskende, og den syntetiske skummelhed markerer en fuldført æstetik med glimt af ganske personligt præg, men sangskrivningen er simpelthen for svag til, at den danskamerikanske newyorker sætter andet end overfladiske aftryk.

Tja.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere