Kongen vender tilbage

Fornem 40-års jubilæumsudgave af 'From Elvis in Memphis', der minder om, at en vis 60'er-skuespiller faktisk først og fremmest var overdådig sanger

Mr. Presley i 1969 - fra Hollywood til Memphis. (Foto: AP)
Mr. Presley i 1969 - fra Hollywood til Memphis. (Foto: AP)

Elvis Presley: 'From Elvis in Memphis' (RCA/Sony)

5

Elvis Presley spenderede det meste af 60’erne i smilende skikkelse af harmløs marionetdukke i Hollywood, men som rock’n’rolls læderklædte rovdyr viste ikonet atter tænder under sit epokegørende comeback-show i 1968, og året efter var han tilbage i Memphis for at slippe naturtalentet løs.

Siden de skelsættende skiver for Sun Records midt i 50’erne havde Elvis ikke indspillet i hjembyen, der i løbet af blot to uger i januar ’69 igen lagde studier til nogle af legendens mest mindeværdige sessions.

Mr. Presley var ikke en udpræget album-artist, men usminkede og funky ’From Elvis in Memphis’ er blandt hans mest kvalitetsbevidste lp’er, og hvid soul har sjældent lydt så sort som på svulstige ’Long Black Limousine’, mens ubesværede ’Gentle on My Mind’ og patosfyldte ’In the Ghetto’ understreger enerens guddommelige evner.

På den smagfuldt udførte og vellydende 2cd-genudgivelse i anledningen af pragtværkets 40-års jubilæum har Danmarks mangeårige Elvis-ekspert, Ernst Mikael Jørgensen, udvidet pladen med den knap så stærke opfølger, ’Back in Memphis’, der er en typisk toer, samt fire bonusnumre og ikke mindst 10 mono-udgaver af sublime singlehits som ’Kentucky Rain’ og ’Suspicious Minds’.

I ’69 var Elvis på alle måder tilbage.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen