Annonce:
Annonce:

Den sorte svane

Eneren Antony svæver eventyrligt videre i sansernes vold på spøgelsesagtige ’Swanlights’

Antony - kinddans med store følelser. (Foto: Playground)
Antony - kinddans med store følelser. (Foto: Playground)
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

Antony and The Johnsons: 'Swanlights' (Rough Trade/Playground) Udkommer mandag 11. oktober

Antony Hegartys karismatiske englerøst er et uangribeligt inderligt instrument, der er noget ganske særligt, men det vidste vi jo i forvejen, og efter at have etableret sig som dekadent darling i undergrundens øvre lag er det ved at være på tide, at den snart 40-årige englænder rykker et niveau op og folder formatet helt ud.

Dramadronningens sfæriske fjerde album, ’Swanlights’, markerer dog ingen afgørende evolution, og det er stadig sangskrivningen, der adskiller Antony fra at nærme sig kvaliteten af forbilleder som Nina Simone og Scott Walker, der i deres storhedstid både havde stemme og repertoire i mesterklassen.

Annonce:

Med hjerte og sjæl
Antony magter tydeligvis ikke at skrive de store sange, excentrikerens vokal sukker dybfølt efter, så et coveralbum er en nærliggende løsning for divaen, der dog virker spændende nok selv uden melodier, der ligefrem nagler sig fast i hjernebark og trommehinde.

Lytter man med hjerte og sjæl er Antony nemlig leveringsdygtig i en intimt sanselig sonate af skønhedssøgende kammerpop, hvis dirrende arrangementer og flimrende abstrakte tone kilder de store følelser tilsat melodramatisk patos.

Bevægende poesi
’Swanlights’ er en fortættet og spøgelsesagtig lytteoplevelse uden de store udsving, men ’The Great White Ocean’ rager op som nærmest konventionel folk-ballade, mens titelnummeret er dragende dunkelt, og afsluttende ’Christina’s Farm’ strejfer den bevægende poesi, hele albummet stræber efter.

Antony synger duet med Björk på minimalistiske ’Flétta’, hvor de to exceptionelle vokalekvilibrister på forunderlig vis ophæver hinanden, men anderledes stringent er ’Thank You For Your Love’, der understreger, at Antony som de fleste andre er bedst, når han har gjort sig selv den tjeneste at fabrikere et godt nummer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: