Mandfolkeri fra Merle

Mægtige Merle Haggard besejrer groggy Waylon Jennings i countrykumpanernes stormestermøde i Texas

Merle Haggard - havde både bandet, sangen og stemmen anno 1978 i Austin. (Foto: Gary Bishop)
Merle Haggard - havde både bandet, sangen og stemmen anno 1978 i Austin. (Foto: Gary Bishop)

Merle Haggard: ’Live From Austin, TX ’78’ (New West/Playground)

5

Waylon Jennings: ’Live From Austin, TX ’84’ (New West/Playground)

4

Merle Haggards optræden fra 1985 i den respektindgydende række af cd og dvd-koncertoptagelser fra ’Austin City Limits’, der også tæller blandt mange andre Willie Nelson, Tony Joe White og Lucinda Williams, er en af showseriens mest mindeværdige stjernestunder, men det er alligevel lige før, man glemmer den, når countrykæmpens nyligt udsendte opvisning anno ’78 indtages som tv-dinner.

Det siger lidt om Haggards format, at kun to sange går igen på sætlisten, der i ’78 er en beundringsværdig blanding af honky tonk som åbningsnummeret ’Working Man Can’t Get Nowhere Today’ og ’Ramblin’ Fever’, en instrumentaludgave af evergreenen ’Orange Blossom Special’ samt blødende ballader som ’Silver Wings’, ’Sing Me Back Home’ og ’Long Black Limousine’.

Ubesværet autoritet
De to sidstnævnte, fængselsklassikeren og Elvis-dramaet, fremfører Haggard med en for ham sjælden set patos, der faktisk minder om ikonets mest svulstige indlevelse, og blot fem måneder efter Mr. Presleys død kan countrysangerens intense indlevelse sagtens ses som en cadeau til Kongen, der på det tidspunkt netop var æret af Haggard med den ganske glimrende hyldestplade ’My Farewell to Elvis’.

En anden af Haggards helte, western swing-stjernen Bob Willis, havde han hyldet i ’70 med pragtfulde ’A Tribute to the Best Damn Fiddle Player in the World (Or My Salute to Bob Wills)’, og til de uimodståeligt swingende toner af fire sange fra den skive byder man gerne selv stuens tungeste lænestol op til en svingom.

I en alder af 40 virker Haggards stemme større end Texas, og banditten fra Bakersfield, Californien har samlet en 10-personers bande, der som chefen selv spiller med en fuldkommen selvfølgelig og ubesværet autoritet, der i den afsluttende countryrocker ’Workin’ Man Blues’ understreges af en superb Roy Nichols-solo.

Slår til slagsange
Merles mesterlige mandfolkeri kan Waylon Jennings ikke helt leve op til i en noget overmoden omgang fra ’84, men selv om han er hostende, overvægtig, storsvedende og stakåndet, så er han trods alt i finere form end på ’06-udgivelsen fra ’89.

’I May Be Used (But Baby I Ain’t Used Up)’ brummer han rammende efter at have gnedet sin Stetson ud af øjnene i denne optagelse fra en tirsdag formiddag, der dog bliver til lørdag aften når Jennings slår til slagsange som ’Don’t You Think This Outlaw Bit’s Done Got Out of Hand’, ’Good Hearted Woman’ og ’I Ain’t Living Long Like This’, hvilket han dog ikke fik helt ret i.

Jennings holdt til 2002, men disse blot 41 minutter afslører en mand, der kunne have passet betydeligt bedre på sig selv siden sin selvsikre ankomst på The Johnny Cash Show i ’70, men texaneren var immervæk mand nok til også at betage i bulet tilstand.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen