Viagra-vanvid fra Scratch

Lee 'Scratch' Perry er dinglende delirisk som perverteret stodder i liret ledtog med det lodne partymonster Andrew W.K.

Lee 'Scratch' Perry - i en alder af 72 både tilbeder og sparker han røv. (Foto: Thomas Wilmann)
Lee 'Scratch' Perry - i en alder af 72 både tilbeder og sparker han røv. (Foto: Thomas Wilmann)

Lee 'Scratch' Perry: 'Repentance' (Narnack/import)

Det er meget muligt, at Axl Rose er månesyg, og Phil Spector ser nu ikke helt rask ud på afro-billederne fra retslokalet, men når musikhistoriens galninge skal rangeres, så vil det umage par altså blive placeret syd for fuldkommen forrykte Lee 'Scratch' Perry.

Den pionerende reggae og dub-producer bag blandt mange andre Bob Marley brændte sit mytiske lydlaboratorium, The Black Ark, til grunden i slutningen af 70’erne i en tilstand af svært påvirket bimmelims, og da Ekstra Bladet var i audiens hos Scratch i 1999, var kaoskongens krone til lejligheden skiftet ud med en svensk turistkasket, og den uforståelige urostifter havde såmænd en ubændigt trang til at overmale hotelsuiten og navnlig dens B&O-fjernsyn.

I en alder af 72 både turnerer og indspiller Scratch stadig, men rollen som producer er afløst af et rablende studie i mikrofonholdende toasting, der på 'Repentance' afslører, at legenden ikke er blevet hverken mindre legesyg eller tilregnelig.

Klynker og kæler
Albummets overraskende ankermand er den californiske vanvidshvalp Andrew W.K., der i starten af årtusindet blamerede sig på unikt underholdende vis med et mindeværdigt miskmask af partypop og monstermetal. Den selvproklamerede White Killer iscenesætter Scratch som perverteret stodder, der gnægger ganske grotesk over minimalistisk, digital dancehall, dyster dub og rallende reggae, mens et kor af kåde kvinder klynker og kæler omkring ikonet.

Det dunkle, dvælende og dunstende lydbillede stinker af rå rendestenslir, og stenet snøvler Scratch sange med sigende titler som 'Crazy Pimp', 'War Dance' og 'Baby Sucker'.

I et break under lummerfunky 'Pum-Pum' udbryder han pludselig 'pussy may come and pussy may go, but Jesus Christ remains' som en form for åndelig bekendtgørelse, og det er med en blanding af foruroligende og fængslende fascination, at man sidder tilbage og tvivler på, om Scratch bare tager pis på Shaggy og Sean Paul, eller han simpelthen er uhelbredeligt psykotisk.

Grumt, grinagtigt og gådefuldt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusk-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere