Gakket stilstand fra Flaming Lips

Syge babyer og et marchorkester, som har kønsdele siddende dér, hvor ansigterne normalt er placeret, er bare nogle af ingredienserne i Flaming Lips' 'julefilm'

The Flaming Lips med Wayne Coyne i midten er kommet lige lovlig langt ud. (Foto: Warner)
The Flaming Lips med Wayne Coyne i midten er kommet lige lovlig langt ud. (Foto: Warner)

Christmas on Mars Instr.: Wayne Coyne & Bradley Beesley. Medv.: Wayne Coyne, Steven Drozd. 82 min. Vises 8. november i Planetariet, København under Cph:Dox. Udkommer den 24. november på dvd.

’Christmas on Mars’. Jul på Mars. Tja, titlen siger vel alt om, hvor skruptosset denne film er. Det er vitterlig rent galimatias fra ende til anden.

Dét kommer selvfølgelig ikke som nogen større overraskelse, når nu bagmændene er The Flaming Lips, der er et af galaksens mest excentriske og enestående rockbands. ’Christmas on Mars’ er især forsanger Wayne Coynes projekt, for han har skrevet og instrueret eskapaderne og vel at mærke indspillet den sort/hvide skævert gennem flere år i sin baghave i Oklahoma.

Og hvad handler det så om? Tja. Det er pænt sagt svært at greje, men vi kan afsløre, at Wayne Coyne er en stum marsmand, og Lips’ kapelmester, Steven Drozd, agerer plaget astronaut.

Og så byder de 80 minutters vanvid på syge babyer, livstrætte julemænd og et marchorkester, som har kønsdele siddende dér, hvor ansigterne normalt er placeret. Bizart er blot et fattigt ord.

De gakkede visioner har en vis underholdningsværdi, men stilstanden presser sig på, og det er en gåde, hvorfor der ikke luftes én eneste reel Flaming Lips-sang.

Hør pladerne i stedet. Og skab dine egne billeder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusk-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere