Grace Jones: Værdig veteran

Albummet 'Hurricane' er etKærkomment comeback fra 80’er-ikonet Grace Jones, mener Ekstra Bladets anmelder

60 år og stadig i form - Grace Jones holder den musikalske fane højt. (Foto: AP)
60 år og stadig i form - Grace Jones holder den musikalske fane højt. (Foto: AP)

Grace Jones: 'Hurricane' (Wall Of Sound/VME) Udkommer mandag den 3. november

60 år! Under normale omstændigheder er det ikke høfligt at nævne en kvindes alder, men i Grace Jones’ tilfælde må vi gøre en undtagelse. Det er nemlig nærmest sensationelt, at de forfriskende, forførende pophymner på ’Hurricane’ er skabt af en sangerinde i den pensionsmodne alder.

Det betyder ikke, at Grace Jones’ første plade i 19 år er et mageløst mesterværk, men 80’er-popdivaen har forstået at ældes med ynde. Hun har bevaret sin mørke, dragende stemme og har ikke nedværdiget sig til at lave hysterisk tossevokal som Cher for at gøre sig gældende i 2008.

Moderne musikisenkram
Som i storhedstiden er den amerikanske diva i nærkontakt med sine jamaicanske rødder, og reggae-rytmerne er her, der og alle vegne.

Men selv om sangene ligger i forlængelse af fordums succeser, så er veteranen ikke bange for at sysle med moderne musikisenkram. Og produktionerne inkluderer alt fra electronica over hæs guitar til ren pop, selvfølgelig.

Flere af skæringerne varer over fem minutter, og dermed er der god plads til, at musikken kan udvikle sig i uforudsete retninger.

Henrivende humor
Pletskud som ’Williams’ Blood’ og titelslageren er overdådigt orkestrerede forløb, der gradvist bevæger sig mod en suveræn finale, hvor alle følelser slippes løs.

Den slags henrivende højdepunkter er der ikke mange af på pladen, men selv de svagere stunder bliver aldrig helt ligegyldige. Og den kære Grace har sågar humor og runder ’Williams’ Blood’ af med at recitere ’Amazing Grace’. Det er lige før, de store ord ikke føles som blær.
1 af 2 (Foto: VME)
2 af 2 60 år og stadig i form - Grace Jones holder den musikalske fane højt. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere