Bob den uudtømmelige

Seneste udgivelse fra Bob Dylan rummer så mange højdepunkter, at Ekstra Bladets anmelder kvitterer med hele fem stjerner

Der kommer stadig uundværlige perler fra Bob Dylans arkiver. (Foto: AP)
Der kommer stadig uundværlige perler fra Bob Dylans arkiver. (Foto: AP)

Bob Dylan: 'Tell Tale Signs – The Bootleg Series Vol. 8' (Columbia/Sony BMG)

5

Vi er nu nået til kapitel nummer otte i Columbias eksemplariske Dylan-krønike ’The Bootleg Series’, som denne gang rummer 27 demoer, alternative versioner, uudgivne sange, livenumre og rariteter fra årene 1989-2006.

Det vil sige fra Dylans kunstneriske genkomst med ’Oh Mercy’ frem til mesterens seneste ’Modern Times’, dog med hovedvægt på de to Lanois-produktioner ’Oh Mercy’ og ’Time Out of Mind’.

Og nu kan jeg godt høre skeptikerne undertrykke en gaben, mens de udtrykker, at dette kun kan være et udslag af grådig malkning af kataloget, som kun kan have interesse for die hard Dylan-nørder med for megen tid til rådighed. Men der tager de grueligt fejl.

Enhver, der har overværet en Dylan-koncert, ved, at en Dylan-komposition er en evigt fluktuerende størrelse, der konstant kan ses og høres i en ny optik –  ofte i så radikale fortolkninger, at man skal halvvejs ind i nummeret for at kunne genkende det. Ja, han har vel egentlig aldrig sunget den helt samme sang to gange.

Nøgen og desperat
Der gælder også Dylan i studiet, hvor kompositionerne ofte afprøves i forskellige arrangementer –  gerne med skiftende tekstlinjer. Og det behøver ikke nødvendigvis være den bedste udgave, som havner på det pågældende album. Ja, flere store Dylan-sange findes slet ikke på de regulære album.

Som eksempel kan man høre de to udgaver af ’Mississippi’ (begge fra ’Time Out of Mind’-sessionerne), den ene nøgen og desperat, den anden en flosset barblues i fuld skala. Og begge meget anderledes end den version, som senere havnede på ’Love and Theft’.

Blandt mange andre højdepunkter finder man en nedbarberet ’Most of the Time’, Ralf Stanley-duetten ’The Lonesome River’, en benhård soloudgave af Robert Johnsons ’32-20 Blues’ og hele tre uudgivne perler fra ’Time Out of Mind’, ikke mindst den intense ’Dreamin’ of You’.

Med andre ord endnu en essentiel Dylan-udgivelse. Halleluja, så blev det allerede juleaften.

PS: Det er dog ualmindelig dårlig stil, at man skal bløde i omegnen af 900 kroner for luksusudgaven, der rummer 12 ekstra spor.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Andrew W.K.: 'You're Not Alone' (Bee & El-album/Ude 2. marts)
2.David Byrne: 'American Utopia' (Nonesuch-album/Ude 9. marts)
3.A Perfect Circle: 'Eat the Elephant' (BMG-album/Ude 20. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Car Seat Headrest: 'Twin Fantasy' (Matador-album/Ude nu)
2.Kendrick Lamar m.fl.: 'Black Panther: The Album - Music from and Inspired By' (Aftermath-album/Ude nu)
3.Wild Beasts: 'Last Night All My Dreams Came True' (Domino-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen